Første tur efter tøbruddet

Mandag den 23. februar 2026.260223 gudenaa stevnstrup is rampeGudenåen ved Randers: Tøbruddet åbnede igen mit lokale fiskevand. Efter en måneds pause gav vejrskiftet liv, én gedde til release og én mistet, men fiskeglæden vendte tilbage.

Kakaofarvet vand og kolde fisk

Der er et særligt øjeblik de år hvor vi har sne og is, hvor vinteren giver slip. Ikke med fanfare og trompeter, men med en sagte hvisken. Isen trækker sig tilbage som en gammel general, sneen synker sammen, og vandet begynder igen at tale sit eget sprog.

Sådan en dag kom endelig ved Gudenåen ved Randers.

Efter mere end en måneds ufrivillig fiskepause, hvor åen havde været låst inde i frostens jerngreb, var det igen muligt at trække i waders og pumpe min Anderson Mosqeeto.

Smeltevand og regn havde farvet åen i de klassiske vintertoner. Den var ikke klar, ikke ren, men levende. En dyb, kakaofarvet puls af smeltet sne og opløst landskab.

Jeg fiskede strækningen opstrøms Stevnstrup, mens luften bar den dér første antydning af noget nyt. Ikke forår endnu. Men et løfte om det.

Det er en særlig fornøjelse at være tilbage. Ikke nødvendigvis for fangstens skyld, men for fornemmelsen af igen at være en del af rytmen. Kast, indtag, drift. Gentagelse som meditation.

Gedderne stod ikke ligefrem i kø.

Man kunne mærke deres tøven. Kulden sidder stadig i deres blod som en rest af vinterens arv. Men én gedde lod sig overtale. Den tog fluen uden dramatik. Bare en tung, rolig tilstedeværelse i den anden ende af linen. Et kort møde. En hurtig release. Tilbage til sit element.

En anden gedde tog også imod invitationen, men valgte at opsige samarbejdet efter 10 til 15 sekunder. Et hovedryst, et glimt i det kakaofarvede vand, og så var den væk. Tilbage til sin egen dagsorden der snart handler om at finde en mage og få gydt!

Sådan er det i tøbruddets tid. Man bliver mindet om, at man fisker på naturens nåde, ikke på sine egne forventninger.

Men det gjorde ikke noget.

For det var ikke kun fiskene, der var vendt tilbage.

Det var jeg også. 

260223 gudenaa stevnstrup isflage I perioder drev der isflager forbi. Foråret og flere fisketure er på vej!

260223 gudenaa stevnstrup is

Snart kommer de tidlige smukke og blanke laks, mens gedder fredes. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.