Mariager Fjord, september 1996: Garnafbrænding, båltale og vrede fritidsfiskere...
Du kan også se eller gense båltalen: http://ulnits.dk/video-arkiv/videofilm/baltalen/
Uddrag af båltalen:
Ses der på fiskeriet i lokalområdet, hvor kendetegnet er at der overalt i foreningerne arbejdes seriøst med udsætningsplaner og miljøforbedringer, vil en omfordeling af fiskeressourcerne til fordel for lystfiskeriet være det mest sikre middel, når det gælder den fortsatte udvikling hen mod et bæredygtigt fiskeri.
Det er tidligere, bl.a. ved Karup, Simested og Gudenåen bevist, at garnrestriktioner i høj grad kan få et hensygnende fiskeri til igen at blomstre. Når et lille antal garnfiskere fanger 80 - 90 procent af fiskene, går det beviseligt både ud over opgangen til åerne og mulighederne på kysten. Ønskeseddelen lyder derfor på:
-
· At der højst må benyttes et garn pr. fisker
-
· At garnfiskeren skal blive ved sit garn mens det fisker
-
· At fredningsbælterne udvides og at der indføres flere fredninger ved “flaskehalse”
-
· At der indføres et omsætningsforbud gældende for fisk fanget af andre end registrerede erhvervsfiskere (Er nu indført, men er vanskeligt at håndhæve)
Kan der ikke fanges fisk i et enkelt garn, må det være fordi, der er for få fisk, eller fordi garnet ikke er sat korrekt.
Ligesom når lystfiskeren er fysisk tilstede under fiskeriet, må garnfiskeren også blive ved sit redskab, mens det fisker.
For begge, er det vel oplevelsen i naturen, som tæller mest, eller er det ?
For ellers var der vel ingen grund til hurtigst muligt at få sat garnet, og så ellers komme hjem i sofaen igen...
Når redskabsfiskeren skal blive ved sit redskab, bliver fiskerikontrollens arbejde også langt mere overkommeligt. Der kan svindles mindre".
