Barn og baggrund

Det startede med en snor, en krog og en prop...

ladegaards_aaen

Frederiksberg - Ladegårds åen: Billedet er taget fra Åboulevard-siden. I dag er åen rørlagt, men gode kræfter arbejder på at genskabe den vandrige å, som i mine drenge år var en yndet fiskeplads. Husker skallerne, aborrerne og en enkelt gedde...! 

En gave for livet

Født 1951 og opvokset i København, på Frederiksberg, med den dengang fritstrømmende Ladegårds Å, og de godt bevogtede kanaler i Frederiksberg Have, som nærmeste fiskevande, lå det ikke i kortene, at fluer og fiskeri skulle komme til at fylde godt op i mit liv.

Min far, der var bager med egen forretning, var også jæger og lystfisker. Tirsdag var den ugentlige lukkedag i forretningen. I en årrække var denne ugedag ensbetydende med natur- og fiskeoplevelser.

Flere begivenheder vakte min interesse for fluer og fluebinding. Klarest husker jeg besøgene i det hedengangne Jagt & Fiskerimagasinet i Studiestræde, der med sit store udvalg af alle former for grej og et tålmodigt personale, altid var et besøg værd.

I den bagerste del af ”Magasinet” var der indrettet en afdeling med fluer og fluebindingsmaterialer. Fluerne, der var alle de kendte fra blade og kataloger, lå i specielle skuffer sorteret efter alfabet, størrelse og type. Bedst af alt var der glasfront i butiksdisken så alle de små kunstværker lod sig beskue.

Fluebindingsmaterialerne, der stort set alle var fra engelske John Veniard hang i sirlige cellofanposer. Her var der de fineste sorterede hackler, sæluldsdubbing og svingfjer fra alverdens fugle i alle tænkelige farver.Duften af naftalin blandet med de voksnes snak om grej, fisk og fluer gjorde sit til at forretningen hurtigt fik en helt speciel status. Det var her at jeg fik udleveret årskatalogerne fra ABU, DAM og HARDY og det var ikke mindst her, jeg kunne se de rigtige fine engelske fluer, som selvfølgelig var forbilleder for mine egne kreationer.

Fluebindingsmaterialer var dyre sidst i 1950’erne (i hvervtilfælde for en dreng med et stramt lommepengebudget), så mange udflugter efter skoletid gik til ZOO hvor påfuglen blev "lettet", og hvor et par venlige dyrepassere, som modydelse for noget wienerbrød, indsamlede fjer fra guldfasan, perlehøne, papegøje og hejre.

Udover ”leverancen” fra ZOO var fjerene fra hovedpuden ganske udmærkede til streamers, hackler og haler.

En julegave

Under juletræet i 1961 lå der en yderst velkommen gave; nemlig et fluebindingsæt fra John Veniard. I trææsken med skydelåg gemte der sig fluestik, kroge, voks, lak, dubbing, bindetråd, hackler, vinger samt et hæfte med fluemønstre og et illustreret hæfte med bindeansvisninger.Utallige fluer blev bundet, vurderet og igen ”skraldet” så den dyrebare krog kunne genbruges. Snart var æskerne fyldt med selvlavede fluer som March Brown, Cardinal. Coacmann, Blue Dun, Peter Ross og Hardys favorite.

hl_fluebind_barn

Med hat, fluebinding og fiskebøger. Vi er omkring 1960. Det er min lillebror der sidder i sofaen. Bemærk også fluestikket i baggrunden!

Køge å

Udover fisketurene til Langlinie, Lynetten, Tuborg Havn, Damhussøen, Frederiksberg Have og Ladegaards Åen, hvor jeg gerne fulgtes med nogle kammerater og min bror Erik, var det tirsdagsturene til familiens naturgrund ved Køge Å, der gav de bedste muligheder for at afprøve de mange fluer.

Køge Å var dengang klarvandet og varieret med høller, sving og stryg! Ørredbestanden var rimelig, men i åen var der også en stor bestand af skaller, rimter, aborrer og ål - alle fiske et ædelt og eftertragtet bytte.

Hver fiskeart havde sine pladser: Skallerne holdt til i et roligt sving og kunne så godt som altid fristes med den knaldrøde Cardinal præsenteret med omhu. Aborrerne flakkede mere omkring, gerne i småstimer, mens rimterne, der kunne trække store kølstriber, om foråret trak op i åen for at gyde også havde deres foretukne pladser.

570505_Henrik_Leth_ved_KronborgKronborg 1956

- den unge Henrik er med farmand på fisketur!

Ålefiskeriet foregik i det mørke vand mellem de trærødderne fra de stuvede piletræer der stod langs brinken. Liggende på maven med hareørenymfen, belastet med splithagl på forfanget, kunne jeg med pirkebevægelser lokke ålene til fluen. Hurtigt fandt jeg ud af, at der ikke her var mulighed for fight, men at ålen med vold og magt straks skulle løftes på land. Trærødderne var til ålenes fordel! 

Egne erfaringer kunne for det meste bekræfte de mange artikler fra Jæger & Fisker og bibliotekets sparsomme udvalg af fiskebøger i, at ørreden var sky og til tider vanskelig at få til at ta’ fluen. Vores teknik og grej var primitivt og ørrederne yndede at opholde sig i de smalle strømrender mellem grøden, og under de underskårne brinker. Så selv om der helt sikkert var en fin ørredbestand i åen, var det ofte fluefiskeriet efter de øvrige og mere artsrige og bidevillige fisk, som jeg i min tidlige fiskekarrierer praktiserede.

Ud over fritidsgrunden ved Køge Å, var vi så privilegerede at have sommerhus ved Vallensbæk. Her dyrkede jeg i sommermånederne fiskeriet med ruser og krogliner, især efter bugtens ål.

Da jeg i midten af 70’erne søgte og fik job i Randers, var det ikke mindst på grund af fiskemulighederne i det jyske som jeg siden mine ungdomsår frekventeret i sommerferien. 

120_HL_JA

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers