Grå prøvetur...

Lørdag den 14. december 2019.191214 eaglebay jens ole frier ro

Jens Ole Frier benyttede lørdagen til en testtur i min Anderson Mosqeeto.

Mariager Fjord, Ørnedalsbugten. 

Jens Ole Frier som jeg har kendt siden først i 80'erne, i de glade dage i Himmerlands Fluebinderlaug, har i et stykke tid overvejet at fiske fra pontonbåd. Inden investeringer i det dejlige legetøj, er det dog altid fornuftigt med en testtur...

Mødtes ved Ørnedalen hvor jeg lagde ud med at vise hvor hurtigt båden kunne pumpes op og samles. Med snak og alt inklusivt, tog det mindre en 5 minutter. 

Båden og udstyr blev båret til fjorden og snart var Jens Ole Frier sikkert placeret i det behagelige sæde. Som så mange andre i en moden alder, har Jens Ole nogle problemer med en øm ryg. En af formålene med testturen, var da også at afklare hvorledes ryggen klarede at sidde i båden... Tror det gik godt, for ryggen blev der slet ikke talt om. Derimod fik vi en god snak om brugen af svømmefødder og hvorledes båden altid kan bruges til at komme i den bedst mulige fiskepostion. 

Efter omkring en times test og snak, var det min tur. 

Fiskede omkring to timer i "bugten". På trods af helt klart vand og læ under skoven, så jeg ikke noget til ørredene, hverken over den lyse bund eller i overfladen. 

Havde dog et enkelt tilbud da jeg fiske over det dybe. En ørred tog fluen, men blev desværre ikke hængende mere end 15-20 sekunder. Tror det var en nedgænger - den så lidt slank ud.

191214 eaglebay jens ole frier padling

Jens Ole Frier koncentrere sig  i brugen af svømmefødderne. 

191214 eaglebay flat water

 Dejligt decembervejr med klart vand og en blank overflade.

 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst