I baggrunden Katbjerg Odde. Masser af god plads. Gode forhold for vadefiskeren!
Parkering og adgang
Hvis du vil fiske omkring odden, på sydsiden over for Bramslev Bakker, skal du nogle få kilometer øst for Hobro, i landsbyen Skellerup, køre mod fjorden. Der parkeres på pladsen for enden af vejen. Turen til fjorden går gennem skoven.
I området er der en del ålegræs og steder med muslingebanker.
Vanddybden er ligeledes varieret.
Umiddelbart øst for odden, ved de store sten, er der en gammel udskibningsplads, som er er fra den tid hvor der blev sejlet store mængder tømmer til brænding af kalk. Her er der gode strømforhold og relativt dybt vand, tæt på land. Netop her, har jeg i efterårsmånederne fanget mange fine fisk på en tangloppe-flue fisket "dead-drift" på et langt forfang bundet på en flydeline...
Skellerup strækket er beliggende mellem Ørnedalen og Katbjerg Odde.
Vinterstemning. På strækningen er der også flere kildevæld der føder fjorden med ferskvand.
Der er god grund til at nyde turen gennem skoven ned til fjorden. Flere gange har jeg oplevet at se fisk bryde overfladen allerede på turen mod fjorden.