Søndag den 21. marts 2022.
Mariager Fjord: På dagens tur søsatte vi ved Hadsund nord. Fiskede først i de nordlige lergrave og sluttede i de sydlige.
Små fisk, luft til pigerne og en kølig frisk vind
Havde aftalt med Lars Andersen at vi skulle mødes kl. 09.00 Kom dog i god tid og kunne nyde den blanke fjord (det var endnu vindstille). Snakkede først med et par fiskere, der havde forsøgt sig tidligere på morgenen, desværre uden held.
Næste der enkom var en drone intusiast. Spændende at se hvorledes han riggede til og satte dronen i luften. I de specielle briller kunne landskab og fjord nydes i fugleperspektiv.
Næste der ankom var et par kvinder der skulle sejle på deres paddleboard. Da jeg så de gik igang med håndpumpen, måtte jeg selvfølgelig tilbyde lidt "kunstigt åndredræt" fra min fastmonterede pumpe som jeg bruger til pontonerne. Tror ikke de habde set sådan en pumpe før og mon ikke de tager kontakt til Lars Andersen der er forhandler og som kan sælge til billigste pris i DK.
Opfriskende vind og et par fisk
Som det efterhånden er mest, er der langt mellem ørreder.
Lars Andersen havde kontakt til et par mindre ørreder i den nordslige Lergrav. Her mærkede jeg intet!
Krydsede omkring middagstid fjorden for at fiske i den sydlige Lergrav. Her var jeg så heldig at en mindre ørred blev fristet.
Fjorden mellem Lergravene
Fjorden øst for Hadsund er bred, lavvandet og gennemskåret af den smalle sejlrende. Langs begge bredder er der i sin til opgravet store mængder blåler. Deraf Lergravene.

I den nordlige Lergrav. I baggrunden anes Hadsund.

Det er forår og på mågeøen, der ligger på sydsiden øst for Hadsund, er der allerede nu stor aktivitet og kamp om pladserne...





