Fredag den 18. august 2023.Mariager Fjord: Søsatte ved Stinesminde og havde for første gang monteret Torqeedoen på Mosqeetoen. Dejlig at sejle lydløst på en stille dag. Fisk blev det også til!
Lav vandstand og sensommerfisk
Mødtes med Henrik Minor Vedel klokken 07.30 og fik hurtigt klargjort både og grej.
Kunne med det samme se at vandstanden var lav. Vandtemperaturen lå på cirka 18 grader.
Også i Mariager Fjord har vandstand, iltindhold og saltinhold betydning for fiskeriet.
Specielt vinden og vandstanden i Kattegat har indflydelse på hvor højt vandet står i fjorden. Ligeledes er Mariager Fjord også svagt påvirket af tidevandet, selvom tidevandseffekten er mindre udtalt sammenlignet med Kattegatkysten. Her har den smalle åbning ved fjord mundingen, godt hjulpet af Overgård inddæmningen, en stor indflydelse.
Fisk
Havde klargjort to stænger - en #6 stang med flydeline og skumflue og en #5 med en I-line og en lille belastet fjordflue.
Den første time så jeg blot en enkelt ørred der et godt stykke fra mig "head & tailede". Ved hjælp af motoren kom jeg hurtigt i god position. Desværre kunne hverken den lille streamer, eller skumfluen, fange ørredens opmærksomhed.
Fortsatte at fiske på vanddybder mellem en halv til halvanden meter.
Havde snart lidt napperi i fluen og lidt efter en hornfisk. Senene blev det til fire mindre ørreder som lod sig friste af streameren. Skumfluen fristede i dag ingen fisk.
Alle ørreder blev genudsat.
Som vanligt bød Henrik Minor Vedel på kaffe og snak. Bemærk den lave vandstand.
Havde kontakt til fire velnærede ørreder i forskellig størrelse.
Den lydløse Torqeedo er en god hjælper når det gælder om at komme omkring i fjorden.
I midterfjorden er der fleres steder en smuk kalkbund. Kalksten, der blev dannet millioner af år tilbage af marine organismer som skaller fra skaldyr og koraller, er en af hovedkilderne til kalken i Mariager Fjord. Disse kalkaflejringer er blevet komprimeret over tid og er nu en del af undergrunden. Når disse kalkholdige materialer forvitres og nedbrydes, kan de frigive kalk til vandet og bunden af fjorden.