Søndag den 7. april 2024.Mariager Fjord: Dagen startede med masser af regn. Mødtes som aftalt med Thomas Sams og Lars Andersen ved Fladbjerg. Andersen fik også i dag ørreder i nettet!
Opklaring, forår, fedtemøg og små ørreder
Vejrudsigten lød på opklaring fra klokken ni og næsten på klokkeslet stoppede den ellers heftige regn, mens vinden friskede op fra det vestlige hjørne.
Vi startede med at krydse fjorden for at prøve lykken på nordsiden.
Da Thomas Sams ikke havde medbragt sin motor fik han et lift over fjorden hvilken ikke var noget problem for min bomstærke og pålidelige Torqeedo. Lidt vind og bølger på tværs var heller ikke nogen udfordring for stabliteten i vores Anderson pontonbåde.
Fiskede som vanligt i forskellige dybder og over en varieret bund.
På nordsiden havde jeg et hug som helt sikkert var en ørred. To gange kunne jeg mærke fisken nappe i fluen uden at den blev kroget.
På sydsiden oplevede jeg flere gange "pilleri" ved fluen som er typisk, når der er hornfisk. Selv om det er tidligt på året tænkte jeg da også på hornfisk... Normalt støder vi først på de første hornfisk i slutningen af april, men intet er jo længere normalt.
Vi fiskede i samme område, og det var i dag Lars, der fandt en flok med nogle mindre ørreder. Det blev vist til tre stykker der kortvarig måtte en tur i nettet inden de igen kunne nyde tilværelsen i de frie vandmasser.
Snakkede også med andre fiskere som kunne fortælle om "ingen fangst"
Fedtemøg
På trods af at vi indtil nu kun har kunne nyde solen kortvarigt er der flere steder kommet godt gang i algerne, det såkaldte fedmøg. Algerne vokser på småsten, muslinger, ålegræs og andet og næres af lyset og de store mængder næringsstoffer der tilføres fjorden fra det åbne land.
Desværre vil vi snart kunne opleve det store plamager at "fedtemøg" på fjorden overflade og så håbe på en kølig og blæsende sommer.
Tiltag til at reducere tilførelsen af kvælstof er nok for meget at håbe på...
Nordsiden af fjorden. Vandet er uroligt som vi godt kan lide det når det gælder jagten på fjordens ørreder.
Vi krydser fjorden i god vind og bølger.
Thomas Sams fisker i området ud for Fladbjerg.
Historien gentager sig
Lørdag deltog jeg i begravelsesceremonien for Vejle Fjord. Det fik mig til at reflektere over den tragiske fjorddød, der fandt sted i Mariager Fjord i 1997. Det er tydeligt, at historien gentager sig. Vi besidder viden, og vi er klar over, hvad der skal gøres: en reduktion af tilførslen af næringsstoffer, især fra landbruget. Desværre har politikerne i årevis undladt at handle, og det er næsten uundgåeligt, at vi står over for endnu mere iltsvind og fiskedød i år. På samme måde som i '97 blev den lokale præst også kritiseret for at nævne den døde fjord i sin prædiken. Det er en uhyggelig gentagelse af historien.
Gense TV's dækning af fjorddøden i 1997.
Biologerne vil bruge den søde fjord som forskning. Vi ville genskabe lidt liv så hurtigt som muligt.
I alle årene har vi vist hvad der er årsag til iltsvinds probvlemerne.