Lørdag den 4. maj 2024.Mariager Fjord: Besøgte de engagerede kajak fiskere der holdt flydetræf. Ud over snak og lidt hygge på campingpladsen i Mariager blev det til ørreder og hornfisk.
Passion, udstyr, fisk og campingliv
Søsatte sammen med Lars Andersen fra området øst for Mariager Havn. Henrik Minor Vedel var allerede ankommet og igang med fiskeriet.
Bemærkede at svalerne også var ankommet til denne del af Mariager Fjord, og fangede og genudsatte snart en mindre ørred.
Efter en "velskænket rom" (Tak til Mong) sejlede vi over til Campingpladsen for at hilse på Jesper Beck og de øvrige passionerede kajak og pontonfiskere.
Lidt før middag trak fiskeriet og jeg krydsede sammen med Lars Andersen og Henrik Minor Vedel fjorden.
Snakkede inden jeg kørt hjem med Lars der fortalte han havde fanget og genudsat en smuk ørred på omkring 45 cm. Henrik Minor Vedel der var ved at tøjre sin pontonbåd til tagbøjlerne var løbet ind i en flok ørreder.
Selv havde jeg førnøjelsen af at hilse på lidt hornfisk før turen gik retur mod Randers
Jess Anton Larsen har opgraderet og er klar til sommerens togter til bl.a. Rena.
Krydsede fjorden og fiskede i området vest for Langodde som ses i baggrunden.
Luftfugtigheden var høj og skoven grøn.
Jess Anton Larsen var tidligt oppe og fangede denne smukke ørred som efter et hurtigt billede fik lov til at svømme videre.
Ålegræsset vil gerne, men kvæles langsomt af alger og fedtemøg. Fjorden har tydeligvis brug for færre næringsstoffer, men politikerne tøver trods masser af viden....