Stednavne - Hobro

Mariager Fjord stednavne1Kendte og skattede fiskepladser.

Stednavne - Midtfjorden

Mariager Fjord stednavne2Mange fiskepladser og dybt vand!

Stednavne - Hadsund

Mariager Fjord stednavne3Pladser omkring Hadsund

Stednavne - yderfjorden

Mariager Fjord stednavne4Spændende område.

Featured

Fra byrådsbølger til fiskestilhed!

Onsdag den 29. oktober 2025.251029 mariager mong fiskerMariager Fjord ved Hobro: Efter et dramatisk byrådsmøde bød onsdagen på ro, fisk og frisk luft. Vi fangede et par ørreder, så en syg kæmpe – og hilste på isfuglen.

Tålmodighed på dagsordenen – både i byrådssalen og på fjorden

Efter en lang tirsdag med byrådsdrama, paragraffer og meningsudvekslinger på kryds og tværs og en borgmester, der slog med vingerne som en lettere stresset and, trængte jeg ærlig talt til frisk luft. Ja, undskyld Torben; det er ikke en let opgave at styre 31 tale- og stridslysne byrådsmedlemmer. Håber det også snart bliver til en fisketur til dig!

Heldigvis bød onsdagen på både stemmefiskeri og ørredjagt – to discipliner, der på papiret minder lidt om hinanden: masser af tålmodighed, lidt lokkemad og en solid tro på, at noget nok skal bide på.

Vejret viste sig fra sin pæne side – faktisk alt for pænt. Slet ingen vind, bare sol, blankt vand og en natur, der nærmest hviskede: “Du får ikke mange fisk i dag, kammerat.”

Men humøret var højt, da vi søsatte pontonbådene fra den vanlige plads. Eller… det vil sige, lige indtil min makker næsten trådte på en 70 cm stor ørred, der stod helt inde i sivene. En fisk i den størrelse burde være ude på dybere vand eller på vej op til erotikken i gydebækken – men denne her så ud som om den hellere ville have et tæppe og en kop te med en god rom. Den var tydeligvis syg og med skimmel, og svømmede langsomt væk med værdigheden nogenlunde i behold.

Vandstanden var høj, men faldende, og temperaturen lå på 10-11 grader – sådan lige midt mellem “dejligt friskt” og “det er derfor, vi har waders på.”

Trods det klare, spejlblanke vand lykkedes det os faktisk at få fat i et par mindre, men livlige ørreder. Ikke dårligt for en dag, hvor alt pegede på, at fiskene havde meldt sig syge.

251029 mariager stemmefisk

Satsede på lidt stemmefiskeri – men der var vist ingen, der bed på i dag. Måske heldet vender de kommende dage?

 251029 mariager grej

 Medbragte de bedste fluer og det gode grej på en dag hvor vi mødte de mindre ørreder. Håber de små kommer godt igennem vinteren! 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers