Lørdag den 23. maj 2026.
Mariager Fjord: Morgentur til Ørnedalsbugten med spejlblank fjord, klækkende dansemyg, sippende ørreder og smuk natur. En perfekt majmorgen med frisk luft og fiskeglæde.
Morgenmagi
Lørdag morgen klokken tre var det ikke vækkeuret der vækkede mig. Var oppe på toilettet og kunne høre fuglenes morgensang...
Tankerne kredsede om fjorden, morgenlyset og muligheden for at møde et par ørreder.
Efter en hurtig kop kaffe og en lige så hurtig smurt madpakke satte jeg kursen mod Ørnedalsbugten ved Hobro.
Da jeg ankom, stod dagen på tærsklen til at bryde frem. Solen skulle lige ved at løfte sig over horisonten, og fjorden lå fuldstændig stille. Ikke en vind rørte sig. Vandet var så blankt, at himlen nærmest spejlede sig perfekt i overfladen. Den slags morgener føles næsten uvirkelige, som om naturen holder vejret et øjeblik.
Jeg søsatte Mosqeeto’en og blev straks mødt af liv. Ørreder, flest mindre, brød overfladen både tæt under land og længere ude over det dybere vand. Også et par hornfisk var tidligt på færde. Ørrederne gik tydeligvis efter klækkende dansemyg, og der er bare noget særligt over at se fisk tage insekter i overfladen. Små diskrete ringe i det stille vand og pludselige plask, der afslører jagten under overfladen. Den slags øjeblikke kan holde humøret højt i timevis.
Vandet var rimeligt klart, og temperaturen lå omkring 14-15 grader. Nærmest perfekt til ørrederne. Det gav troen på, at der kunne ske noget når som helst.
Jeg fiskede omkring fire timer og fik hilst på tre smukke mindre ørreder. Ingen kæmper, men flotte fisk med masser af liv. Alle blev hurtigt og nænsomt genudsat, så de kan vokse sig større og forhåbentlig give en ny oplevelse en anden dag.
Noget interessante ved turen var også forholdene i fjorden. Der var overraskende lidt fedtemøg sammenlignet med min sidste tur i yderfjorden. Til gengæld lå der flere steder store mængder grønalger, den såkaldte søsalat. Et tydeligt tegn på, hvor meget næringsstoffer stadig præger vores fjorde. Naturen er smuk, men den fortæller også historier, hvis man kigger ordentligt efter.
Under land var der masser af liv. Store stimer af kutlinger pilede rundt mellem tang og sten, og enkelte rejer kunne også ses i det klare vand. Det er netop sådan et myldrende liv, der gør fjorden spændende og levende, både over og under overfladen.
Selvom jeg kom afsted "midt om natten", var det hele turen værd. Frisk luft, en magisk morgen, spejlblank fjord og ørreder i overfladen. Den slags morgener sætter sig fast. Som små lommer af ro og glæde, man kan tage med sig længe efter, man er kommet hjem igen.
I bagggrunden, gennem morgendisen, anes Hobro.
Startede med at have fjorden for mig selv. Senere dukkede er flere lystfiskere op.
I skoven gav ramsløgene en velkendt duft....
