Fredag den 14. august 2026. 
Mariager Fjord, Hadsund: En morgentur der bød på solopgang, grønalger, umarkerede ruser, marsvin og to hornfisk, men ingen ørreder.
Marsvin, hornfisk og en fjord i ubalance
Endnu en hedebølge. Endnu en svedig nat og igen den samme stærke lyst til at komme ud på vandet.
Når temperaturen stiger, bliver morgentimerne næsten uimodståelige. Der er noget særligt ved at være på fjorden, mens resten af verden stadig sover.
Jeg kom afsted før solopgang. Luften var allerede lun, men over fjorden lå en næsten perfekt stilhed. Vandet var blankt som en glasplade, og langsomt begyndte himlen at skifte farve. Først de kølige blå nuancer, så rosa, orange og til sidst det gyldne lys, der bredte sig over landskabet.
Det er sådanne morgener, der gør turen værdifuld, uanset "bonus" - om der kommer fisk i nettet.
Jeg satte kursen over mod sydsiden og den sydlige lergrav. Her ventede dog ikke ligefrem et fiskeparadis. Et stort område var dækket af grønalger, den såkaldte søsalat. Det grønne tæppe ligger tungt på vandet, og flere steder var det tydeligt, at algerne så småt var begyndt at gå i forrådnelse.
Det grønne tæppe på fjorden er et synligt resultat af den næringsstofbelastning, som gennem årtier er tilført de danske fjorde. Især kvælstof og fosfor fra landbrugets marker, husdyrgødning og drænvand giver grønalgerne et overflødighedshorn af næring. Når sol, varme og stille vejr samtidig skaber gode vækstbetingelser, kan algerne eksplodere i mængde og dække store områder af overfladen. Men problemet stopper ikke her. Når algerne dør og synker, nedbrydes de af mikroorganismer, som forbruger ilten i vandet. Det kan føre til iltsvind og i værste fald bundvendinger, hvor livet på fjordens bund kvæles. Fisk, muslinger og bunddyr får dermed sværere vilkår.
Masser af søsalet
Det er ikke bare et spørgsmål om, at det ser grimt ud. Når algerne nedbrydes, bruger processen ilt i vandet. Og endnu en gang bliver fjorden et synligt billede på, hvor presset vores fjorde og kystnære natur er.
Jeg forsøgte alligevel at finde nogle åbne områder, hvor fluen kunne komme ordentligt i vandet.
Umarkerede ruser
Undervejs fik jeg også en lidt uventet opgave.
Jeg sejlede ind i nogle umarkerede ruser. Heldigvis har jeg monteret en Weedless-skrue på Torqeedo'en, som viste sig særdeles effektiv til at få mig fri. Skruen klarede opgaven. Rusen gjorde ikke helt.
Jeg har naturligvis anmeldt ruserne til Fiskerikontrollen. Det er vigtigt, at den slags bliver registreret. Umarkerede, ulovlige eller efterladte redskaber hører ikke hjemme i fjorden, hvor de kan blive en fælde for både fisk, fugle og andre dyr.
Ruserne umarkeredet på lavt vand. Ålen er udrydningstruede og fiskeriet efter den ikoniske fisk er forbudt. Anmeldes her: https://anmeldelse.fvst.dk/#7/56.697/10.144
Marsvin
Efter episoden krydsede jeg igen fjorden og fortsatte fiskeriet på nogle af mine andre pladser på nordsiden.
Og her fik morgenen pludselig besøg af nogle af fjordens mest charmerende gæster.
Flere gange så jeg marsvin komme pustende op til overfladen. Det stigende vand havde tilsyneladende fået dem til at følge med ind i fjorden. De dukkede op et øjeblik, trak vejret og forsvandt igen, før jeg nåede at nyde synet helt færdigt.
Marsvin på en stille morgen er nu engang bedre selskab end de fleste.
Ingen bonus - ingen ørreder!
Fiskemæssigt var der ikke nogen større bonus. Jeg så ikke noget til ørrederne, og de lod sig ikke friste af mine fluer. Til gengæld havde jeg fat i to fede hornfisk. De leverede hver især lidt af den action, jeg var kommet efter, og deres karakteristiske kamp mindede mig om, at fjorden trods alt, og endnu, rummer liv.
Men det var som nævnt ikke fiskene, jeg kommer til at huske bedst fra denne tur.
Det bliver solopgangen. Det blanke vand. Farverne på himlen. Marsvinene, der fulgte tidevandet ind. Og samtidig det grønne tæppe af søsalat, der fortæller en helt anden historie om fjordens tilstand.
Jeg sejlede hjem, mens varmen for alvor begyndte at tage fat.
Hjemme ventede heldigvis et soveværelse, der stadig var lidt køligere end resten af huset. En middagslur gjorde underværker.
Endnu en hedebølge. Endnu en morgentur. Ikke den store fiskedag, men bestemt en tur, der var værd at stå tidligt op for.
Tidlige var store områder i fjorden dækket af store ålegræsbede. Når forholdende er til det slår åelegræsset rod. Men det meste bliver kvalt af alger og fedtemøg.
Prøvede med streamer, rejefluer og en skumflue på overflade.
