Onsdag den 2. september 2026.
Mariager Fjord, Revsbæk: På turen blev det til mindre ørreder, men også en samtale om fjordens, alger, iltsvind, kvælstof, landbrug og udviklingen i ørredbestanden.
Første efterårstur
På trods af at vejrudsigten havde lovet store mængder regn, satte jeg alligevel kursen mod fjorden.
For mig er en tur på fjorden i pontonbåden ikke kun et spørgsmål om at fange fisk. Det er også en mulighed for at følge med i, hvordan fjorden har det.
Jeg satte båden i ved Revsbæk. Jeg fiskede på øst og vest for søsætningspladsen hvor P-pladsen kun ligger få meter fra fjorden. Vandet, vinden og forholdene bestemmer naturligvis, hvor jeg vælger at fiske, og fra pontonbåden får jeg samtidig et godt indtryk af livet lige under overfladen.
Undervejs mødte jeg to spinnefiskere.
En snak om fjord og fisk
Senere, da jeg var ved at pakke sammen, faldt jeg i snak med en anden, som spurgte ind til fjordens tilstand.
Det blev en længere samtale.
Jeg fortalte om nogle af de ting, jeg gennem mange år har observeret på mine ture på fjorden. Om perioder med alger og fedtemøg, men også om de gentagne episoder med iltsvind, som har sat deres tydelige præg på fjorden.
Mine observationer er naturligvis ikke en videnskabelig undersøgelse. Men når man færdes på det samme vand gennem mange år, lægger man mærke til forandringerne. Man ser, når vandet ændrer karakter, når algerne fylder mere, og når livet på bunden påvirkes af iltmangel. Jeg har fisket i Mariager Fjord siden 1976.
Samtalen kom også ind på landbrugets demonstrationer og den kritik, der har været af den kommende kvælstofregulering.
Her oplever jeg desværre også en debat, hvor dokumentation og fakta nogle gange bliver afvist, når de ikke passer ind i det budskab, man ønsker at fremføre.
Jeg fortalte ham, at jeg for fjordens skyld håber, at politikerne holder fast i beslutningen om at reducere kvælstofbelastningen fra landbruget.
For Mariager Fjord er belastningen fra landbruget særlig vigtig. Omkring 80 procent af kvælstofbelastningen kommer fra landbrugsarealer, og derfor er det efter min mening helt afgørende, at man får reduceret tilførslen.
Det handler ikke om at være imod landbruget. Det handler om at sikre, at fjorden igen får bedre muligheder for at være et levende økosystem.
Vi talte også om ørrederne.
Jeg kan stadig fange fisk, og det er selvfølgelig positivt. Men jeg oplever samtidig, at fisketrykket er blevet større, mens gennemsnitsstørrelsen på de ørreder, jeg møder, er blevet mindre.
Det er mine egne observationer, og de skal naturligvis ikke stå alene. Men de får mig til at tænke over, om vi også bør diskutere, hvordan vi bedst beskytter den bestand, vi har.
Personligt ville jeg gerne se et højere mindstemål for havørred, måske 50 centimeter. Et større mindstemål ville give flere fisk mulighed for at vokse sig større og dermed også flere store gydefisk tilbage i åerne..
Dagens mindste ørred. Den største rundede vel omkring de 40 centimeter. Efter min mening burde minstremålet hæves til 50 centimeter.
Fra fisketrappe til stryg. Ved Å Mølle var opstemningen i Kastbjerg Å en nødvendig del af mølledriften, men for havørrederne var den en alvorlig forhindring på deres vandring fra Mariager Fjord op i åen.
Jeg husker, hvordan en af opgaverne sammen med nogle fiskekammerater i juleferien var at fange nogle af de havørreder, der stod samlet neden for spærringen, og få dem løftet op i åen. Vi brugte et stort fangstnet og håndterede fiskene forsigtigt, så de kunne fortsætte deres vandring mod gydepladserne.
Senere kom der en mere permanent løsning. I 1991 blev der etableret en modstrømstrappe, så havørrederne selv kunne passere opstemningen. Jeg var med til indvigelsen.
Efter 1996 blev fisketrappen erstattet af et naturlignende stryg ved Å Mølle. En langt bedre løsning, hvor vandets fald fordeles over en længere strækning, så fiskene får mulighed for at vandre mere naturligt op gennem åen.
Fra at vi stod med fangstnettet og hjalp havørrederne forbi spærringen, til et stryg hvor de selv kan finde vej.
I dag er der god fart i vandet når det på vej mod fjorden Å Møllen. Ørrederne har god adgang til åens gydepladser.
