Fjorden har brug for dig!

Fredag den 25. september 2026.260925 bramslev oddenMariager Fjord, Bramslev: Fjorden var fristende, vandet klart og jeg mødte ikke andre lystfiskere, men derimod lidt ørreder og en skrubbe. 

En fjord med ørreder – og et ansvar

Mariager Fjord ved Bramslev er et af de steder, hvor jeg altid føler mig godt tilpas. Fjorden og omgivelserne er  smukke, vandet klart, og denne dag havde jeg området for mig selv. Jeg mødte ingen andre lystfiskere, men til gengæld nogle få ørreder og en enkelt skrubbe.

Kan ikke huske hvornår jeg sidt ar set en skrubbe i denne del af fjorden - håber det er et tegn på bedre tider!

Siden jeg sidst var her, er der kommet en dankortterminal ved nedkørslen til området. Jeg holdt kortet hen til terminalen, og tyve kroner blev trukket på kontoen. Til gengæld kunne jeg køre helt ned og parkere få meter fra fjorden. Det er en bekvemmelighed, jeg gerne betaler for, når det giver mulighed for at komme tæt på vandet med bil og båd.

Vinden var svag fra vest, og vandstanden var langsomt faldende. Jeg fiskede nogle kilometer mod øst, hvor både dybde og bundforhold varierer. Det er netop den slags strækninger, jeg holder af. Man ved aldrig helt, hvad næste kast bringer.

Heldigvis gav fluen kontakt med nogle ørreder, som alle fik friheden tilbage. Et par af dem var særligt smukke med de karakteristiske røde pletter. Det var ørreder, som ikke havde været smoltificeret, men som på deres vej ned gennem vandløbet pludselig var havnet i den næringsrige fjord.

Mens jeg i Mosqeeto'en med fluestangen i hånden, kom jeg til at tænke på, hvor de egentlig kommer fra.

Villestrup Å og Kastbjerg Å er blandt de vandløb, der leverer de fleste af Mariager Fjords ørreder. Det gør forbindelsen mellem fjorden og vandløbene helt konkret. En ørred i fjorden begynder ikke sit liv dér. Den er en del af et større system, hvor vandløb, fjord og hav hænger uløseligt sammen.

Vi elsker fjorden. Derfor må vi også passe på den

Det er også derfor, jeg mener, at vi lystfiskere har et ansvar, der rækker længere end til vores egen fisketur.

Jeg er medlem af både Hobro og Hadsund Sportsfiskerforening, som begge er organiseret i Danmarks Sportsfiskerforbund. Her arbejder medlemmer på mange forskellige måder for at forbedre forholdene i fjorden og i de vandløb, som producerer de ørreder, vi holder så meget af at fange.

Det arbejde synes jeg fortjener langt mere opmærksomhed.

Hobro Sportsfiskerforening er åben for alle, der vil engagere sig. Foreningen er blandt andet aktiv i Kystvandrådet og i arbejdet med de regler, der skal være med til at regulere fremtidens fiskeri. Det er vigtigt, at lystfiskere ikke kun står med en fluestang ved vandet, men også er med, når det gælder beslutningerne om fiskeri og miljø. 

Derfor er min opfordring enkel:

Hvis du bruger Mariager Fjord, så overvej at melde dig ind i en af de lokale sportsfiskerforeninger. Hobro Sportsfiskerforening har desuden joller til brug på Glenstrup Sø, så medlemskabet giver også mulighed for nye fiskeoplevelser.

Og har du mod på mere, så meld dig til det praktiske arbejde.

Der er brug for hænder, når gydebanker skal klargøres, vandløb forbedres og forholdene for ørreden sikres.

For mig er fluefiskeri ikke kun spørgsmålet om at få en ørred til at tage fluen.

Det handler også om at sikre, at der fortsat er ørreder at fiske efter.

Denne dag ved Bramslev gav mig nogle fine fisk. Men den gav mig også endnu en påmindelse om, at en sund fjord ikke kommer af sig selv.

Den kræver, at vi bruger den, passer på den og tager ansvar for den. 

Hobro Sportsfiskerforening 

260925 bramslev trout

Ørreden returneres så den kan komme op på gydebanker og der finde en mage. 

260925 bramslev slugten

Omgivelserne er magiske uanset årstiden. 

260924 bramslevtrout redspots

Ørreden har de smukke røde pletter og er gennem året trukket længere og længere nedstrøms, indtil den til sidst befinder sig i den næringsrige Mariager Fjord.

Ud over Kastbjerg Å og Villestrup Å findes der en række mindre vandløb, som også har betydning for fjordens ørredbestand. Flere af dem kunne godt trænge til både en hjælpende hånd og lidt mere overvågning. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst