Mandag den 19. oktober 2026. 
Mariager Fjord, Fladbjerg:Frostklar morgen, tæt tåge og blank fjord. Efter tålmodig søgen fandt jeg ørrederne,og tre blev genudsat i fjorden.
Den første morgen med frost. Is på forruden og rim i græsset
Ved fjorden var verden pakket ind i tæt tåge, og landskabet på begge sider af fjorden, havde mistet sine konturer. Det var, som om naturen havde trukket et tæppe over fjorden for en stund og endnu ikke besluttet sig for, om dagen skulle begynde.
Vinden holdt sig væk.
Vandet lå blankt og stille, mens jeg klargjorde grej og båd klar.
Der er noget særligt ved sådanne morgener. Stilheden er ikke tom, men fuld af forventning. Man ved aldrig helt, hvad dagen vil bringe, og netop det er en del af tiltrækningen ved fiskeriet.
Langsomt lettede tågen. Fjorden trådte frem, snart nordsiden, og den lune efterårssol begyndte at varme både vandet og mig.
Kontrasten var slående. For få timer siden havde frosten mindet om vinterens nærhed. Nu var det efteråret fra sin mildere side, der tog over.
Jeg fiskede strækningen mellem Fladbjerg og Jomfrubakken. Det stille vand gjorde forholdene vanskelige, og fiskene lod sig ikke umiddelbart finde.
Den blanke fjord kan være smuk at skue, men den afslører ikke nødvendigvis ikke altid sine hemmeligheder.
Fiskeriet kræver tålmodighed, opmærksomhed og viljen til at lede videre, også når der ikke med samme er mærkbare eller synlige fisk.
Omsider fandt jeg et område, hvor ørrederne var hjemme. Tre af dem kom i nettet, inden de efter beundring og et foto, igen kunne svømme frit i fjorden.
Der ligger en særlig tilfredsstillelse i at finde fiskene på en dag, hvor forholdene ikke ligefrem forærer én noget.
Det er ikke altid fluen eller kastet, der gør forskellen. Ofte er det evnen til at observere, flytte sig og blive ved med at lede. Eller måske rettere, held!
Ved middagstid begyndte vinden at friske lidt op fra øst. Fjorden ændrede langsomt karakter, og efter en dejlig formiddag pakkede jeg sammen lidt over klokken et.
Sigtbarheden var nedsat da jeg startede fiskeriet i området ud for Dania vejen.
Snart lettede tågen og jeg kunne nyde den blanke fjord og det klare vand.
Største ørred på omkring 45 centimeter - en blank skønhed som har taget vinterophold i den føderige fjord.
Ørreden er tilbage i sitr rette element.
