Kongsdal: På omkring en halvtime fangede jeg tre blanke ørreder. Genudsatte to der lå lige omkring de fyrre centimeter.
Havde aftalt at jeg skulle følges med Gordon Henriksen og Rasmus Ovesen, der havde medbragt Fisk & Fri redaktionbåden. Da vi ankom sidst på formiddagen var vinden rimelig heftig og det gik da også galt da Gordon satte kursen ind over revet, og kort tid efter knækkede det ene af de tre blade af skruen. Telefonen ringede; Gordon og Rasmus ville gerne have hjælp. Jeg satte kursen mod revet og fik trukket redaktionsbåden fri så de kære sjællændere kunne lunte retur til Kongsdal Havn, og herfra forsøge at finde en forhandler med en ny skrue på lager.
Havde selvfølgeligt planlagt at fiske lidt mere, men opdagede at jeg under "redningsaktionen, havde mistet den ene af mine kære uundværlige svømmefødder. Trak båden på land og gennemtravlede det grumsede vand uden at finde svømmefoden. Brugte et par timer og besluttede at indstille eftersøgningen for at vende tilbage lørdag når vandet forhåbenligt er klaret lidt op, og sigtbarheden dermed er forbedret så meget at jeg skulle have en rimelig chance for at blive genforenet med min højre fod.
Om min højre fod blot skal have en enkelt overnatning på bunden af fjorden vil vise sig lørdag.
{jcomments on}