Munter nordmand på forsædet

Torsdag den 20. august 2015.

150820 rena vidar guide

 Igen en dag med skyfri himmel. Havde norske Vidar Nysæter på forsædet under turen fra Deset til Storsøen.

Norge, Rena, Deset, Storsøen

150820 rena vidar holmbo

Svære fisk. På turen blev der landet 10 - 15 ørreder og stallinger. Vinden var frisk fra syd og der var kun begrænset med vårfluer og døgnfluer på vandet.

150820 rena vidar holmbo strike

Vi mistede flere af de større ørreder. De mindre blev derimod typisk hængende. På billedet har Vidar kroget dagens flotteste ørred på omkring 50 centimeter. Alt gik planmæssigt og dramatisk indtil ørreden satte kursen ind i den meterlange rankegrøde.

150820 rena vidar termcell

Myggene kan være en plage især når vi ligger tæt på bredden. Fik testet min nye TermaCELL som ser ud til at fungere. I guidebåden var vi ikke generet af myg, mens Torben Østergaard der lå i samme område, var plaget. Under land, da vi pakkede sammen, blev myggene også holdt på afstand. 

150820 rena vidar home

Guidebåd og to single pontonbåde er sammen med grejet pakket i VW bussen. Jeg sad foran sammen med Jens Erik, der var chauffør. På vejen retur til Deset mødte vi bl.a. en elg tæt på vejen. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.