Onsdag den 3. juli 2019.
Når der er så mange insekter på og under vandet og din flue skal konkurrere om ørreden, stallingen og heltens opmærksomhed, kan fiskeriet været vanskeligt.
Rena, Holmen, Deset.
Skiftedag. Det er ikke kun fluerne der skiftes. Vinden er nu gået i nord og det ekstraordinært lune sommervejr er udskiftet med et kold pust. Vandet og luften har samme temperatur på mellem 11 og 12 grader.
Når jeg fisker fra båden har jeg to muligheder. Jeg kan vælge den lange drifttur, hvor jeg hurtigt kommer over pladser og fisk, eller jeg kan søsætte og blive i nærområdet. I dag valgte jeg det sidste.
Søsatte ved Holmen, lige opstrøms Deset og roede op til et bagvand hvor der var lidt læ for vinden. Satte ankeret og gik i vente posion. Sad vel en times tid uden at se andet end et par mindre ørreder der periodisk tog inseker på overfladen. På den anden side af elven stod der en vadende fluefisker, der længe kastede til en ørred og som til sidst, sikkert efter fere flueskift og forfangs justeringer, blev belønnet af en flot ørred i nettet.
Da der ikke rigtigt skete noget der hvor jeg sad roede jeg opstrøms. Ved at krydse elven kan jeg finde strømsvagt bagvand og relativt uden anstrengelse ro en kilometer opstrøms.
Da jeg runde et sving, så jeg en flok stallinger der ivrigt tog insekter. Der var også lidt læ her, og ikke mindst insekter over og på vandet. Fik ankeret op i en god position og var overbevist om at det ville blive uproblematisk at få et par stallinger i nettet. Sådan skulle det ikke gå!
Des mere jeg præsenterede minde forsklellige fluer, justerede forfanget (var helt nede i 0,08 mm) og masserede forfangs spidsen med mudder for at det skulle synke og ikke lave for mange reflekser, jo mere ringede stallinger uden at de ville tage min flue. Havde utallige perfekte drev, men nej...
Brugte vel en tre timer inden jeg opgav. Satte igen kursen opstrøms og mødte mine danske venne, der var på vej nedstrøms i deres pontonbåde. Aftalte at jeg skulle tage et par helt med som de kunne ryge og spise som natmad...
Men også heltene var svære. I det store hul, hvor vandet løber i alle retninger fandt jeg dog en flok fisk der ivrigt slubrede insekter. Problemet var, at de naturlige insekter lå så tæt på overfladen, at der bogstaveligt ikke var meget plads til min flue... Valgte en imitiation der var omkring halvanden gang større en de naturlige døgnfluer. Erfaringsmæssigt er det et godt valg, der skiller sig ud fra de naturlige forbilleder. Allerede i første kast var der fisk... Desværre blev helten ikke hængende. Det er en anden udfordring med den smukke laksefisk med den lille bløde mund... Flere blev mistet, men to fine helt kom i nettet og med hjem. Man skal holde hvad man lover!
På vejen retur var stallingerne blevet mere samarbejdsvilige og et par stykker kom en tur i nettet inden genudsætningen. Et par ørreder led samme skæbne.
Vejret var på dagen varieret og det blev til vind i forskellige retninger, byger og ind i mellem sol.
Mener døgnfluen er en Leptophlebia Marginata, Stor Vasslända. Store mængder klækkede og sværmede sammen med andre arter som Bäetis Rhodani. Senere klækkede der også mange vårfluer.
En af dagens Rena ørreder der blev fanget i et område hvor bunden er mørk. Ørreden ta'r farve efter bunden. Ørreder der har standplads over lys bund er ofte lysere lige som bugen er lys.
Mine danske venner der også bor på Rena Fiskecamp har medbragt deres rygeovn og ville gerne smage en gang røget helt!
