Rockerborg og nymfe

Mandag den 15. juli 2019.190715 rena lobsee stalling

I den næringsrige sø med den gode vandgennemstrømninger, opnår stallingerne en god vækst. Dagens første målte 60 centimeter.

Rena, Løbsøen.

Indrømmet - jeg er previlligeret! 

Kan fiske hver dag og på den måde lære fiskevandet rigtig godt at kende. Hver dag er der ændringer og jeg får nye oplevelser med fisk og natur. Klækningerne af døgnfluer, vårfluer og slørvinger er uforudsigelige og kan dagligt variere fra den ene lokalitet til den anden. Vind og vejr har også stor indflydelse på fiskeriet, ligesom vandstanden og ændringen af denne, har betydning for fiskenes valg af standpladser og ædeaktivitet.

Mine gode fiskemuligheder  er også årsagen til at jeg dagligt forsøger mig med nye fiskepladser, og gerne også fiskemetoder og fluer. 

I søen 

Benyttede at jeg i dag skulle de godt 20 kilometer ind til Rena med at søsætte Mosqeetoen i den nedre del af Løbsøen.

Vinden var frisk fra det nordlige hjørne, og jeg havde udover ørredstangen også medbragt geddefluestangen. 

Padlede og fiskede langs kanten og håbede på at komme over lidt gode geddepladser, som typisk er lidt lavvandede vige og områder med lidt bundfast vegetation. 

Vandet er i søen en smule thefarvet hvilken matcher godt til en gylden flashflue. 

Havde med det samme en lille gedde, der et par gange huggede forgæves. Lidt mere gang i sagerne kom der da jeg godt en kilometer nordpå kom til en indbyden vig.  

Det var en ren "Rockerborg" med adskillige bidelystne og fightivrige "beboere". Gang på gang blev fluen angrebet! I vigen og lidt uden for denne havde jeg fat i 8 skarptandede "Naphanser"...

Døgnfluer

Bemærkede at der var masser af døgnfluer op overfladen, og at svalerne og nogle måger mæskede sig i de lækre insekter. Er ikke hel sikker, men tror at flertallet af døgnfluer var Leptophlia vespertina. Så dog også en del Emphmera Vulgata og ærgede mig over at vinden var vedvarende og derfor ikke til tørfluefiskeri.

Kunne drifte med vinden retur og satte en Pheasant Tail variation på forfanget. Kastede godt 10 meter og lod nymfen synke mens jeg langsom drev med båden i vinden. 

Der gik ikke lang tid før end der var hug. Kunne mærke det var en stor fisk, og snart se at det var en stalling. Fik stallingen i nettet og målt den til at være ca 60 centimeter og særdeles velnæret. 

På turen retur blev det til flere hug, endnu en stor stalling og 2 helt.

Aftenen gik med en rigtig god grillaften sammen med norske Lars B. Johansen og Rune Hansen. Vinden lagde sig først meget sent, så i stedet for at gå til Rena, blev det til lidt nørkleri ved fluestikket. Det var "Dyret" der skulle bindes.190715 rena lobsee boat bil

Fandt god adgang til søen fra vejen der er anlagt oven på dæmingen.190715 rena lobsee gedde

Gedderne var i dag i hopla og specielt glade for min gyldne flashflue som fint matchede det lidt thefarvede vand.190715 rena lobsee harr release

Løbsøen har en bestand af store stallinger der gerne tager døgnflue og insekter på overfladen, når det er stille og når der er klækninger.190715 rena lobsee pheasant tail

Da det blæste, og der derfor ikke var fisk der tog insekterne på overfladen, fiskede jeg med denne nymfe - en variation af den velkfangende Pheasant Tail.

190715 rena lobse bay

I denne stille vig fandt jeg en del agressive gedder, der tilsyneladende lever godt af stalliger og helt.190715 rena lobsee damning

Rena elven er dæmmet op to steder. Her ses dæmningen og kraftværket ved Løbsøen.

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.