Torsdag den 25. juli 2019.
Startede aftenturen med denne mindre bækørred. De større jagtede tydligvis i rankegrøde.
Rena - Deset
3 - 0 til Rena's gyldne konge
Kunne se på vejr app'en at det var varmere her i norske Rena i hjemme i Randers. Med vindstille og termometert på mere end 30 grader i skyggen, blev det meste af dagen brugt på fintænkning i stolen mens bjergetapen kørte i baggrunden.
Hen på aftenen, det var stadig varmt, lokkede Rena. Havde da også en aftale med en ørred som jeg to gange tidligere har haft kroget og som i aften endnu engang skulle udfordres. Aftaler skal holdes!
Søsatte Mosqeeto'en ved Holmen, Deset og lagde mig ud på kanten mellem den svage strøm og et roligt bagvand. En god plads, hvor jeg kunne holde et vågent øje med området, hvor min bronzegyldne ven tydeligvis har sit kongedømme. '
Området er perfekt når man er en stor ørred, der prioritere sikkerhed og rigelig adgang til masser af dejlig føde. Der er et par bælter med rankegrøde og der er et hul på næsten 8 meter, som er en god sikker hvileplads, hvor man som ørred også kan have lidt privatliv uden at blive overvåget.
Langs rankegrøden og i det lave vand, er der masser af fiskeyngel som i modsætning til de langt mindre insekter, fylder rigtig godt op i maven. Selvfølgelig smager døgnfluer og vårfluer rigtig godt, men der skal være mange tilgængelige på overfladen, før end man som storørred bliver tiltrukket af den flydende menu. Men specielt når der en god klækning af vores største døgnfluer Emphemera danica og vulgata, giver det god mening at spise overflade mad.
Her i sensommeren er de fleste døgnfluer klækket og de har lagt milliarder af æg. Sent aften og om natten er der fortsat vårfluer i luften og på vandet.
Hvad der til gengæld er mindre af på overfladen af god mad, er der rigtigt meget af i det lave vand og i skjul mellem rankegrøden. Det er her at årets yngel af helt/sik, stalling/harr og ørekyte opholder sig og det er her min "gyldne kongeven" nu patuljere når der skal findes føde.
En kølig og fisk!
Havde et par kølige øl med og en aftale med Lars B. Johansen. Mens vi snakkede og nød den kølige, fortalte Lars, at han jagtede den samme ørred som jeg også havde forelsket mig i. Vi kunne også se, at der i området, bl.a. på den anden side af elven var større ørreder der jagtede.
Umiddelbart da vi havde drukket ud og skulle til at fiske hver for sig, viste min ørred sig. Der blev jagtet småfisk og det foregik med hølydt plasken i et område med rankegrøde. Fik hutigt placeret min en halvanden centimeter lange fasan/kobber flue i omådet. Få sekunder efter mærkede jeg hugget.
Jeg havde en mission, nemlig at få storørreden ud i det frie vand. Holdt stangen så højt som muligt for at holde mest mulig af fluelinen fri af grøden. Ørreden var stærk og havde sin egen vilje. Jeg holdt maksimalt pres, men alligvel satte den stærke fisk ind med et udløb, der fik fluehjulet op i de højeste omdrejninger.
Lars der lå få meter fra mig havde allerede fundet kameraet frem, og ørreden fortsatte, på trods af mine forsøg på det modsatte, sit udløb. Desværre ikke ud i det åbne vand, men derimod ind i rankegrøden.
Det uundgåelige skete. Forfanget kunne ikke holde til presset fra den stærke ørred der dygtigt udnyttede grøden.
På trods af det var trejdie gang vi havde kontakt, uden det blev rigtigt intimt, var det en god oplevelse. Hatten af for Rena's gyldne konge, der endnu engang tog sejren.
Fortsatte fiskeriet og det blev til endnu en skumrings ørred på omkring 40 centimeter og to stallinger.
Indehaveren af Rena Fiskecamp og en god ven, Lars B. Johansen fisker fra sin kano.
Blomstrende vandranunkler og rankegrøde. Smukt og et godt skjul og bosted for insekter og fiskeyngel.
Et par stallinger og ørreder kom i nettet efter solnedgang.
