Tirsdag den 21. juli 2020.
Så er vi næsten klar til dagens tur. Vejret var lidt lunefuldt, men vi undgik den heftige regnbyge.
Norge, Rena
Temperaturen normaliseret
Efter et par dage med vinden fra det nordlige hjørne er vandtemeraturen tilbage på 11-12 grader - altså en fordobling i forhold til søndagens 6 grader.
Helt tydeligt foretrækker fiskene en stabil temperatur og på dagens tur ned af Rena oplevede vi da også en del overflade aktivitet.
Kirsten skiftede til en Klinkhammer på forfanget og hyggede sig med at nette og genudsætte nogle stalinger / harr. Havde også en enkelt ørred der ville lege med.
John Rasmussen der igen havde lånt min Anderson Mosqeeto fiskede med en traditionel Adams og kunne også hygge sig med et par ørreder og stallinger.
Selv fiskede jeg lidt med en nymfe, og det blev til endnu en helt/sik på en plads der normalt holder ørreder.
Grill og bridgewalking
Da John og Kirsten skal retur til Danmark onsdag formiddag, sluttede vi tidligt.
I Campen blev der budt op til Norsk ølsmagning og dejlig grillmad.
Vinden lagde sig og i takt med at solen stod lavere, faldt temperaturen.
Sluttede med en tur ned til Deset broen hvor vi havde et godt og smukt overblik over elven.

Kirsten Frederiksen lander en af dagens stallinger.

Efter dagens tur bød Kirsten og John på Norsk ølsmagning.

Rena opstrøms Deset broen lige efter solnedgang.

Efter grillmiddagen gik turen til Deset broen. Fra venstre John Rasmussen, Kirsten Frederiksen og Lars B. Johansen fra Rena Fiskecamp.

"Fangede" lige denne ørred mens vi stod på Deset broen og nød synet af ringende ørred, stalling og helt!






