danlendenosv

Ulnits.leth

LIVESTREAMING: POLITIK, MILJØ OG FISK!

1000_200_flashflue.jpg

HenrikLethKV21Har besluttet at stille op til 4 år mere i byrådet!

På drift i nedre Rena

Lørdag den 25. juli 2021.210725 nedre rena fluebox

Der er stadig lidt døgnfuer, men varmen har afkortet perioden. Fiskene tager dog gerne den store "flyder" der både kan ligne en stor vårlue eller en af de voksne slørvinger!

Norge, Rena

Hyggefiskeri - ikke trofæfisk i sommervarmen

Peter Hyttel Sørensen var med på at vi på dagens tur skulle fiske i den nedre del af Rena.

Modsat Rena elven opstrøms vandkraftsøen "Løpsøen", er strækningen ikke særligt hårdt fisket. På dagens tur havde vi da også hele elven for os selv. 

Søsatte nedstrøms kraftværket og kørte en bil ned til parken ved sammenløbet mellem Glomma og Rena. 

Strækningen er vel omkring små 10 kilometer og der bydes på hyggefiskeri i højeste klasse. 

Temperaturen og fiskeriet 

Frygtede at opholdet i Løpsøen kunne have opvarmet vandet så temperaturen måske var kritisk. Temperaturen målte jeg til 17 grader, så denne bekymring var ubegrundet. 

Når vi fisker C&R er vandtempaturen en vigtig parameter for fiskenes mulighed for overlevelse efter fight og landing. 20 grader er kritisk og kan betyde at fiskeriet lukkes midlertidigt.

Der var kun få insekter og ringende fisk så jeg var klar over, at der skulle præsenteres en tørfluer over de mulige standpladser. 

Allerede i første kast var der bud efter min Stimulator tørflue og snart kunne jeg lande og genudsætte en stalling på ca 40 centimeter. 

Fiskens overlevelse er afhængig af en hurtig fight,  hvilken kan gøres bedst fra drivende båd, hvor fisken ikke fightes op mod strømmen. Skal der ikke tages et foto forbliver fisken i nettet og i vandet mens den modhageløse krog fjernes.

På turen ned af elven var der gang på gang bud efter tørfluen. Den store flue, som både ørreder stallingerne elsker, har desuden den fordel at den har svært ved at kroge de helt små fisk...

Vi oplevede begge et godt fiskeri med jævnlig interesse for vores fluer og mange stallinger og ørreder en tur i nettet!

Goddag til bæveren

Havde også fornøjelsen at hilse på  bæveren. Da jeg rundede en pynt lå bæveren og solede sig på en sten få meter fra mig. Greb ud efter kameraet mens jeg så det store dyr i dybt øjnene. Inden jeg var klar til portrættet valgte bæveren imidlertid at glide ned i vandet og sige farvel med et gevaldigt slag med halen. Kunne følge den store lysebrune bæver mens den krydsede elven. 

210725 nedre rena frisluse

Dæmningen og kraftværket er naturligvis bygget der hvor elven har det største fald. I baggrunden ses det oprindelige elvleje, lidt af dæmningen og frislusen.

210725 nedre rena stryg

Strækningen byder på hurtige stryg og mere langsomt flydende partier. 

210725 nedre rena trout

En af Peter Hyttel Sørensens smukke ørreder der måtte finde sig i et foto inden genudsætningen. 

210725 nedre rena landskab cows

Skov og landbrug med køer omgiver elven.

210725 nedre rena stalling

Stallingerne fra den nedre del af Rena er smukke, men har ikke samme størrelse som gennemsnittet på strækningen opstrøms Løpsøen.

210725 nedre rena skihop

Skihopbakken ved Rena findes lige opstrøms Rena elvens sammenløb med mægtige Glomme.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Lignende artikler

© 2021 - brakvand - CVR 38707108 -Henrik Leth - Skytten 118 - DK8920 Randers