Helt og ørred på bunden

Mandag den 8. august 2022.220808 rena henrik leth trout

Rena elven: Havde lovet John Furland og frue friskfangede og nyrøget helt og tog på elven sidt på eftermiddagen.

Når de ikke vil op, må vi ned!

Efter et sandt ædeorgie det meste af sommeren, som følge af massive klækninger af vårfluer, døgnfluer og slørvinger, er fiskene i nogle august uger mere tilbageholdende når det gælder om at stige til overfladen. Største chance for at finde regelmæssigt ringende ørreder og stallinger er om natten, når vårfluerne klækker eller lægger æg på overfladen. Her fiskes der så typisk med svømmepupper som i kastet placeres i nærheden af fisken og efterfølgende indtages i små ryk.

I dagtimerne er der størst chance for en tørflue ørred eller stalling når der serveres en slørvingeimitiation, en stor vårflue eller et stankelben.

Når det gælder om at fange helt, er det kun en  nymfe der fiskes tæt over bunden, der kan levere....

Dagens tur 

Søsatte sidst på eftermiddagen. John Furland var fulgt med til elven og fulgte mig mens jeg startede fiskeriet. Havde rigget til med nymfe og strike-indikator. 

Med min håndholdte dybdemåler kan jeg tjekke dybden og dermed også hvor lang afstand der skal være mellem strike-indikatoren og nymfen. I området hvor jeg fiskede kender jeg dog allerede dybden, og lægger ud med at stille dybden til lidt over tre meter. 

Snart er der bid. Kan mærke det er en helt der er blevet fristet... Desværre holder vores forhold ikke særligt længe. Helten kan som bekendt være svær at få i nettet... 

John følger mig inde fra bredden og næste fisk der får indikatoren til at dykke udviser langt mere kampkraft. Kan snart mærke det er en af elvens stridbare ørreder der har taget nymfen. John følger med i fighter af ørreden, som efter nogle minutter kommer en tur i nettet og en tur foran Johns kamera inden genudsætningen. 

Senere bliver det til flere helt som ikke forbliver kroget. Tre fine helt kommer dog i nettet. Det samme gør endnu en ørred.

Da jeg lidt før klokken ti sejlede retur, var der endnu ikke kommet gang i overfladeaktviteten. Mødte da også en af mine norske kollegaer der var ved at søsætte sin kajak for at natfiske. 

220808 rena helt

Velnærede helt - klar til en nat i salt og en tur i rygeovnen. Flere har forøvrigt spurgt til mine orange fluehjul. Kan oplyse det er amerekanske GALVAN og at de forhandles i norden af John Bonds Flyshop. Link: https://galvanflyreels.com

220807 rena trout net

Den smukke ørred kunne heller ikke stå for nymfen der blev fisket langs med rankegrøden og tæt på bunden.

220808 rena hatchchart

Min ven, afdøde Staffan Lindstrøms sæsonkort over klækningerne er stadig aktuelt.

Du kan læse om flere fisketure i bl.a. Rena her: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.