Fisketur: Mere end klar!

Lørdag den 1. juli 2023.230701 rena kaare troutNorge, Rena: Kåre Schmidt Ettrup ankom til fiskecampen til morgenkaffe. Efter en god times søvn blev grejet klargjort. Snart var vi på elven!

En meget klar Kåre, ørreder og stallinger på tørflue!

Det er altid en fornøjelse at fiske med Kåre. I dag stod den på tørfluefiskeri - en fornøjelig oplevelse.

Først skulle vi dog lige have foretaget nogle justeringer på Kåres Mosqeeto.

Vejret er perfekt, solen skinner, og vinden er mild fra nord - altså nedstrøms.

Vinden hjælper med at vores kast, typisk skråt nedstrøms bliver mere præcise og elegante i modsætning til når vi skal kaste med power for at få forfanget til at rette sig ud i modvind. Når vi ikke fisker til fisk vi ser fouragre insekter på overflade, fisker vi blindt og placere fluen tættes muligt på bredden.

Det er varmt. Vi ser flere døgnflue arter, men ikke mange.

Fiskeriet er vanskeligt

Vi ser kun få fisk, men fanger alligevel smukke ørreder og stallinger, der glimter i sollyset når vi løfter dem i nettet, som placeres så fisken forbliver i vandet mens den modhageløse flue forsigtigt frigøres. 

Ligger vi for anker, og har en større ørred eller stalling på fluen, løftes ankeret så vi driver nedstrøms med fisken i stedet for at fighte den i længere tid med risiko for udmattelse! Det gælder om at få fisken hurtigt muligt i nettet...

Vi slipper vanligt forsigtigt ørrederne og stallingerne tilbage i vandet og fejrer vores fangst med smil og gode historier.

Endnu en dag fyldt med spænding og glæde for os begge. 

Aftenens menu stod på norske sommerkoteletter med kogte kartofter. Derefter var det go'nat til en meget træt Kåre og James Bond på skærmen!

230701 rena grusbakke deset

Nedstrøms den rolige del af elven ved Deset nyder jeg at iagtage digesvalerne der har travlt med at fodre ungerne. Digesvalerne har der reder i huler som de har gravet i grusskrænten. Deres kost består primært af flyvende insekter, som de fanger i luften med præcise manøvrer. Digesvalerne  er udbredt over store dele af verden og er et velkomment gensyn, når de ankommer om foråret.

230701 rena stalling undervand

Stallingen har taget CDC -klækkeren og er snart klar til en tur i nettet!

230701 rena side run

Var et smut inde og kikke efter ørreder i et af sideløbene.

230701 rena kaare stalling

Kåre Schmidt Ettrup fik ikke sovet mange timer før end grejet var klargjort og elven kaldte.

230701 rena henrik leth stalling

Den næringsrige elv er kendt for sine store stallinger.  

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.