Guide og fiskeglæde!

Onsdag den 5. juli 2023.230705 rena afslutning Norge, Rena: Efter en lang dag og mange oplevelser på elven bliver vi afhentet af Silja Bond. Hjemme på Rena Fiskecamp skal der ryges helt/sik.

Klar til en dag med fiskeri og eventyr.

Steve og Jack, amerikanske fluefiskere fra Sheridan, Wyoming i USA fik på grund af flyforsinkeler ikke mange timers søvn, inden vi ved nitiden gik ombord i den store guidebåd. Jeg skulle være guide, finde fiskene og giver gode råd omkring fluevalg og præsentation.

Med overskyet og svag vind var vejret var ideelt, og vandstand og temperatur stabil. Det virkede som om, at det hele ville gå deres vej. Men som det ofte sker i fiskeriet, kan tingene ændre sig hurtigt.

Af en eller anden grund så vi på første halvdel af turen ikke mange ringende fisk. Time efter time fiskede de med både nymfe og tørflue uden held. Specielt frustrerende for guiden. 

Men de gav ikke op. Vi har prøvet værre fiskeforhold før og vidste, at det kunne ændre sig pludseligt.

Udover fiskeriet fokuserede vi på at nyde hinandens selskab og den smukke natur omkring os. Det blev til en snak om alt fra livet i Wyoming, til forskellen på den amerikanske samfundsmodel og de nordiske velfærdssamfund. Tror ikke amerikanerne helt forstod, at uddannelse i fx danmark er gratis...

Klækninger og tørfluefisk!

Pludseligt var der både insekter på overfladen og ørreder og stallinger, der lystigt sippede de gode måltider i sig. Det er det, vi som tørfluefiskere drømmer om.

Flere gange var der bud efter Steven og Jack's fluer, og mindst fire gange så jeg en god fisk tage deres flue uden de var opmærksomme og strammede fluelinen op for at kroge fisken. Den manglende nattesøvn havde tydeligvis en negativ indflydelse på koncentrationsevnen.

Selvom det ikke var den nemmeste fisketur, endte dagen alligevel med succes. Steve og Jack fangede fisk. Og som de sagde efter turen, "det blev en god og minderig tur".  

230705 rena jack sik

Jack fangede en af de vanskelige helt/sik i Mathias Höll. Når det ikke regnede anbefalede jeg at den røde regnfrakke skulle smides!

230705 rena steve stalling

Steve med sin første stalling/harr.

230705 rena raft boat

Vi er gået på land for at strække ben på en dag hvor regnjakken en enkelt gang kom i brug. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.