Har hvert år siden 1983 besøgt området og fisket i Rena og Glomma...

2015 Norge fisk fangst 840 473

Sommerfiskeri i Norge efter ørred, stalling, helt og gedde!

Finale - den korte!

Lørdag den 16. juli. Er lidt tummelumsk oven på aftenens bål, snak og ikke mindst whisky som jeg nød i rigtigt godt selskab. Er også lidt vemodig ved at festen slutter for denne gang.... 
110716_aften_hygge_whiskye
Fra fredag aften og måske en forklaring på min tilstand lørdag...? Fik besøg af Kim og Lars der kommer fra Københavnsområdet og nu skal fiske en uges tid i Glomma og Rena. 

Der er mulighed for et par timers fiskeri inden vi skal pakke sammen for denne gang. Vælger endnu engang at prøve i strømmen på modsatte side. Desværre er der hverken klækninger eller fisk der er interesseret i min Nelson Caddis. Ror op i den lille sideelv hvor en ørred viser interesse.

Finale - store stallingdag!

 Fredag den 15. juli. Massive klækninger og masser af overfladefisk giver os turens mest intense fiskeoplevelser! 
110715_stalling_under_vand_segl
Vi havde åbenbart gemt det bedste til sidst. Dagen blev uforglemmelig som følge af formiddagens massive klækninger og de mange fisk i overfladen!


Årets uge 28 tur nærmer sig afslutningen og vi beslutter os for endnu engang at tage den lange tur fra Hængebroen til lejren. Vi har moderat temperatur og let overskyet.

 

Da vi ved middagstid ankommer til Hængebroen undre vi os over at der ikke holder en eneste bil (de andre dage har der været fyldt op med biler og fluefiskere). Til gengæld er der en megaklækning af mindre vårfluer, men også af døgnfluer og slørvinger.

 

Også modsat de øvrige ture, er der i dag ringende ørreder og stallinger overalt!

 

Drifters koncentreret, men også overvældet over at opleve sådan en fantastisk formiddag, roligt med strømmen på lur efter et attraktivt "offer" - gerne en stor stalling...

 

I et bagvand, eller rettere på kanten mellem det rolige vand og strømmen, er en stor stalling i gang med det store ædegilde. Får mig sneget ind på fisken, der ubekymret fortsætter med at slubre vårfluer i sig. Sætter en Klinkhammer på forfanget og placeret fluen.... Stalling tager først et mindre udløb, men vælger efterfølgende at slås i det dybe vand.

 

Det bliver til endnu en håndfuld stallinger og ørreder inden jeg ved nitiden fiskemæt når retur til lejren og får hils på Lars og Kim, der netop er ankommet for at fiske den næste uges tid.

 

Slutter dagen med hyggesnak, varm suppe, lidt whisky og bål!
110715_helt_net
Lars fandt en flok helt der også nød godt at vårflueklækningen!
110715_massiv_klakning_varfluer
Vårfluer, men også døgnfler samles i de rolige partier eller i bagvandet. 
110715_stalling
Lars viser hvordan en Rena stalling ser ud!
110715_stalling_hand 
Her gør jeg klar til genudsætning af en anden pragttfuld stalling! 
110715_stalling_hand_majflue
Stallingerne og ørrederne var mest interesseret i vårfluerne, også selv om der også var en del majfluer...
110715_stalling_udsattes_hl
Selvportræt....{jcomments on}

 

Ved lejren og nedstrøms

Torsdag den 14. juli. Vi fik turens første stallinger og jeg havde en næroplevelse med et par bævere....
110714_stalling_forste
Turens første stalling blev fanget opstrøms sammenløbet mellem Rena og Glomma 

 

Ser ud til at vandstanden holdes på et lavere niveau, ligesom vejret er lovende... Har en favoritplads som uden undtagelse de foregående år, altid har leveret mindst en stalling på den rigtige side af 50 centimeter. I år har pladsen endnu ikke givet stallinger, så den skal prøves endnu engang når vanstanden nu er faldet til mere normalt niveau. Desværre vanker der heller ikke i dag stalling her. Har i stedet en mindre ørred der viser interesse for fluen.

 

Slutter formiddagens fiskeri med at ro op i en mindre tilløbselv, hvor tre mindre, men meget smukke ørreder må ind og vende.

Låst ude! 

Tilbage i lejren sker der det der ikke må ske... På en eller anden måde lykkes det mig at få smækket bilen, vel og mærket med nøglerne liggende på forsædet. Forestille mig at den lille trekant rude foran fordørens siderude er den billigste "løsning". Eftermiddagen går imed at samle glasskår og ordne pontonbåde.
110714_rude_hammer
Rigtigt træls opgave, men var der andre muligheder? 
110714_rude_hammer_smadret
Der skulle slås lidt hårdere end jeg ført havde regnet. I anden omgang var der! Fik med en gren og en geddefluefisket nøglerne frem!

Bævermøde

Aftenfiskeriet foregår i den nedre del af Rena. Vi drifter ned til sammenløbet med Glomma. Fanger nogle stallinger og en enkelt mindre ørred.

 

Aftenens store overraskelse var mødet med to bævere på tæt hold. Få meter fra mig, inde langs bredden, så jeg en bæver glide ud i vandet og et kort øjeblik kikke nysgerrigt på mig.  Fik kameraet gjort klart, men bæveren var ikke i humør til et portrætfoto og forsvandt opstrøms. I næste øjeblik så jeg en snude og et par øjne inde mellem buskene. Det var åbenbart fru bæver, tror jeg. Igen kikkede vi på hinanden og jeg fik skudt, et desværre lidt uskarpt billede inden det store dyr med et stort plask tog turen ud i Rena.

110714_baver
Har netop set en bæver glide forbi mig, da jeg får øjenkontakt med denne... Vi ser hinanden i øjnende!
110714_baver1
Nu må det være nok - der er lagt an til en tur i elven!
110714_baver2
En gevaldig plasker - et slag med halen og bæveren glider opstrøms! 
110714_slrvinge
Jeg har øl og andet der skal holdes koldt liggende i en pose som åbenbart tiltrækker klækkende slørvinger!

110714_modsat_lejr
Lars fisker på strækningen modsat lejren. Pladsen svigtede i år, men plejer at være god for nogle vægtige stallinger!
110714_rena_glomma_motes
To prægtige elve mødes. Sammenløbet mellem Glomma og Rena som også lægger navn til kommunen; Åmot.
110714_lejr_udsigt 
Natudsigten fra Lejren. Farverne er fantastiske og skifter hele tiden! 

Få men flotte!

Onsdag den 13. juli. Vi tager endnu engang 20 kilometer på vandet!
110712_lars_drift_treer
Lars har lånt min Outlaw og driftfisker nedstrøms Hængebroen, et ellers vanskeligt tilgængeligt område, især ved højvande! 

 

Vi havde begge mærket at temperaturen i løbet af natten lå en enkelt grad over nullet. Men trods kolde ører, var vi efter en provianteringstur til Rena klar til endnu en drifttur fra Hængebroen.

 

Lagde ud med endnu engang at præsentere fluen for gårsdagens afhopper, der stod i et bagvand få centimeter fra land. Men desværre; min ellers trofaste rødplettede "ven" var ikke i dag med på legen...

 

Flytter over på modsatte bred, godt 100 meter længere nedstrøms nogle camperende fluefiskere. Så, også i et bagvand bobler og ringe. Der blev taget døgnfluer over ca. 4 meter rog jeg mente at der var 2-3 mindre fisk igang med at indtage brunchen... Drev forsigtigt viser i position mens jeg tog et par billeder. I god position, fik jeg min CDC døgnflue imitiation  præsenteret. Så ørreden stige, munden åbne sig og fluen blive inhaleret. Så også at der ikke var flere fisk der ringede, men at det var en enkelt stor, der tog for sig af retterne i modstrømmen tæt på bredde. Ørreden var solidt kroget og satte med stor fart kursen mod midten af elven alt imens mit hjul "sang" den rene vellyd... Fik efter lidt tumult ørreden i nettet og fotograferet inden genudsætningen.
110712_dognflue 
En af mange arter døgnflue fra Rena 

 

Drev efterfølgende roligt nedstrøms og fiskede kun de mest oplagte steder.

 

På det rolige vand opstrøms Rød Vestside broen, er der rigtigt mange der fiskes fra kajak og kano som ankres op i position til ringende stalling eller ørred. I god position gælder det så om at vente og håbe på at fisken igen bliver aktiv og fiskbar!

 

Jeg vælger at drive langs den østlige bred også kaste til de fisk jeg måtte se på vejen. Første var en ørred der stod godt ude i elven kastede min  14 Nelson Caddis så den fik et godt drev ind over.... Haps! Troede det var en stalling, men da fisken efter en del udløb og infight kom ind i synsvidde og afslørede sig som en plus 50 cm. ørred.

 

Lidt tættere på broen så jeg en ørred tage for sig af retterne foran en sten tæt på bredden. Igen fik jeg lagt fluen til et godt drift og igen kunne jeg nette og genudsætte en Rena ørred på den gode side af 50 cm.

 

Havde endnu et par tilbud og kunne da vi ved elleve tiden gik i land ved lejren se tilbage på en fantastisk dag med gode kontakter og i alt  syv ørreder i gumminet posen.

 

En gang varm suppe og et glas rødvin gjorde underværker. Det gjorde fem, seks timer på madrassen bestemt også!
110712_dognflue_splitcane
En sikker flue til det rolige bagvand og de stilleflydende elvpartier. Præsenteres bedst med langt forfang og min elskede Bjarne Fries stang!
110712_orred_splitcane
Typisk rødlig Rena ørred
110712_orred_brun
Ørred fanget opstrøms Rødvest Bro. Stod bag nogle sten ude midt i elven. {jcomments on}

 

Opklaring og fisk!

Tirsdag den 12. juli. Vi drifter fra Hængebroen til Lejren. 
110712_HL_fight_orred 
Jeg fisker min tørflue i en strømrende tæt under land. Ser en ørred stige, åbne munden og tage fluen... fester begynder!

Efter en rolig aften med god mad og en enkelt whisky, og en mygge ryger dampende inde i  teltet, var det en fornøjelsen at indtage madressen.

 

Ikke for at gentage mig selv, men igen i nat kom der vand. Og desværre bragte natten ikke lavere vandstand i Rena, tværtimod!

 

Efter en breifing i forbindelse med morgenmaden beslutter vi igen i dag den lange drifttur fra Hængebroen til lejren. Det skulle vise sig at være et rigtigt godt valg!

 

Fisken som jeg forgårs så i overfladen to gange fik i dag præsenteret fluen, og den tog! Det var en ca. 45 cm. gyldenrød ørred, der viste sin styrke med et par hidsige udløb. Lige da jeg skulle til at nette skønheden slap krogen, men pyt ørreden skulle jo alligevel genudsættes!

Storfisk! 

Vinden var frisk, nordlig og kold - ikke det optimale når det gælder tørfluefiskeri. Valgte alligevel at lægge mig i lurepostion med håbet om at de store stallinger jeg forleden så, ville vise sig igen idag. Det gjorde de ikke!

 

Fortsatte fiskeriet langs vestsiden af elven opstrøms Steinvig broen, et område der ikke ser specielt spændende ud, men hvor jeg tidligere år har set et par store fisk. Det skulle vi sig at være en rigtig god beslutning!

 

Havde monteret en gingerfarvet døgnflue imitiation med en lys polyvinge som jeg præsenterede i en strømrende tæt under land.  I det klare vand kunne jeg se ørreden stige, munden åbne sig og fluen  blive inhaleret. I næste øjeblik tog ørreden et tyve meter langt udløb ud mod midten af elven.

 

Da ørreden nogle minutter efter lå i nettet og Lars var ilet til for at fotografere, var mit humør naturligvis helt i top!
110712_HL_net_orred
Ørreden landet sikkert i min net. Netposen er af gummi for at skade mindst muligt og for at undgå smittespredning!
110712_HL_present_orred
Dejligt at opleve fisk i naturlige omgivelser, og selvfølgelig er jeg glad! 
110712_HL_release_orred
Vi genudsætter alle fisk hvilken sikkert passer ørreden udemærket!
110712_HL_flue_orred 

En god tørflue. Polyvingen gør det let at følge fluen, ligesom den giver et godt billede af mad til ørreden og stallingen!

Storfisk til Lars 

Efter frokosten som blev afholdt i engen neden for Deset, lige over for den bare skrænten med de mange digesvaler, var det Lars der "gav lyd"... Denne gang var det en guddommelig skønhed som havde taget en streaking caddis, et par hundrede meter længere opstrøms. Nu var det mig der måtte betjene kameraet med den ene hånd, mens den anden kunne holde fast i en gren så jeg ikke drev i den stærke strøm.

 

Fangede på dagens tur 6 ørreder, alle på en højtflydende flue fisket blindt over mulige standpladser. 

110712_Lars_orred_stor
Lars med ørred der tog tørfluen i et område med bevoksning helt ned til elvkanten og masser af strøm og store sten.

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers