Store ørreder og vind!

Torsdag den 20. april 2017.

170420 skillinge torqeedo

Lars Matthiessen skulle prøve Torqeedoen og lagde ud med at fange en ørred i andet kast.

Sverige, Skillinge

Vi lagde ud i superflot vejr, altså lidt vind og masser af sol. 

Desværre varede det ikke ved og efter få timer kom vi igen i menneske hænder. Vinden friskede og og der skulle igen arbejdes hårdt med svømmefødderne. 

Ørrederne var der tilgengæld. 

Specielt Lars Andersen havde fat i de store.  Først en stor blank ørred, der havde fat i "brakvandsrejen". Desværre var krogningen ikke perfekt og efter 15 - 20 sekunder, sagde ørreden farvel. 

Lidt senere var der igen bud efter "brakvandsrejen". Denne gang var det en rigtig sejtrækker der gik dybt og udad. Prøvede at filme med min Iphone, men vinden var udfordrende og det var umuligt at både styre båd og kamera i den hårde vind. Efter 7 minutter fik Lars ørreden i nettet og jeg gjorde klar til at forevige den ca. 80 cm. store fisk. Ørreden var dog mere interesseret at komme retur, og netop som jeg skulle til at trykke på udløseren, vred fisken sig fri. Snart var den retur, desværre uden billede. 

Ellers blev det med varierende fangster. Jeg fik således 7 ørreder på mellem 40 og 60 centimeter. 

170420 skillinge pontonboats

Pontonbådende parkeret på en rigtig lækker kyst, der næsten altid levere fine ørreder. 

170420 skillinge

Havde mest succes med "Brakvandsrejen" fisket med langsom indtagning på flydeline. 

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers