Torsdag den 27. december 2018.
Bjarne præsentere fluen for en ørred- Jeg står på bro og dirigere...
Motoeka River, New Zealand
Fra broen kunne jeg tydeligt se ørreden og hvorledes den reagerede på fluen - spændende!
Så blev det hverdag igen. Efter endnu flere timers kørsel gennem det smukke varierede landskab med dale og bjergpas, er vi landet i et tyndt befolket område på den vestlige side af nordøen.
På turen har vi også kørt over utallige streams og creeks. Den mægtige River Buller fulgte vi nok i mere end 100 kilometer.
Vågner op hvor en mindre flod frister på østsiden, mens humlen står højt på modsatte side. Fuglene har længe været i gang med deres skønssang!
På Bjarne anbefaling vil de næste dage fiske i Mutueka, også en af de længere floder med en masse spændende tilløb.
Heldigvis ser vejret ud til at være med os og vores “sightfishing” - altså sol og lidt vind.
Kørte lidt op og ned langs floden for at finde en plads. Kørte så op af en lille vej hvor der stod “Stonefly Lodge”. På trods af navnet så vi ikke en eneste fisker.
Det så lovende ud, perfekte forhold med klart vand og ikke for dybt! Bunden kunne ses tydeligt de fleste steder. På strækningen var der både et stryg, bagvand og et roligt bagvand.
Gik vel et par timer og spejdede efter fisk. Prøvede også med en belastet nymfe i stryget uden at mærke eller se det mindste til ørred.
Løftede også et par sten og fandt kun enkelte vårfluelarver. Tænkte på hvad der skulle få en sulten ørreder til at opholde sig på sådan en strækning? Selvfølgelig masser af frisk, køligt og iltrigt vand! Men hvad med maden, der jo er vigtig for os alle og som vi gerne rejser langt for at nyde? Eller måske er det bare min gamle øjne der ikke længere er i form til “fishspotting”....
En kold øl gjorde godt mens jeg spændt ventede på Bjarne, der var gået lidt længere opstrøms, og havde på turen set og skræmt enkelte mindre ørreder.
Kørte lidt nedstrøms og gjorde holdt ved en bro.
En pæn ørred stod lidt nedstrøms og fouragerende tydeligvis både nymfer og tørfluer. Lige en opgave for Bjarne. Jeg skulle dirigere og Bjarne placere fluen efter mine instrukser. Skulle være en enkelt opgave, men....
Ørreden tog ikke hvad som helst... Var ved ørreden et par timer og utallige flueskift. Troede den var der, da den steg til en korrekt placeret tørflue, men i sidste sekund fortrød.
Først da der blev skiftet til et betydeligt tyndere forfang og en #16 hareøre nymfe, var der hug...
Fighter blev dig kortvarig og sluttede til ørredens fordel.
Resten af eftermiddagen kørte vi rundt og kikkede på floden inden vi kørte ind på en freecamp med masser af unge i feststemning. Frygtede der værste, men blev positivt overrasket og budt på friske stillehavsrejer. En af de unge mænd havde bemærket min “Dead” kasket og viste mig stolt sin ditto tatovering. Jeg kunne fortælle, at jeg i ‘71 så det ikoniske band i Tivoli og at han kunne finde en fin optagelse af eurorturen på youtube.
Vi gik begge til floden. Jeg fandt nogle mindre ørreder der tog tørt og et par stykker kom i nettet!
Og der blev nattero i lejren der var fyldt som var det på en Roskildefestival. Vi sov trygt og godt!
En flok lamaer fik lyst til at svale sig i floden.
Dagenns ret: Bøf med rigelige løg!
Så er der julefest og hippiestemning hos vores søde naboer i lejren. 
Aftenen slutter med lidt tørfluefiskeri. Selv om der ikke er mange insekter må der være føde nok til at ørrederne kan vokse.
