Tirsdag den 11. februar 2020.
På trods af gentagne indsmøring med solcreme fakta 50 fik både arme og nakke endnu en gang kraftig solbrænding.
New Zealand, Lake "O"
Startede med en mountain-walk på et par timer. En smuk, men også en hård tur for en ældre herre, der nok er bedre med årer og svømmefødder...
Efterfølgende gik turen til Lake "O" hvor varmen også har gjort sit til at sløve ørrederne.
Med en vandtemperatur på omkring 20 grader, er det egentligt ikke ansvarligt at fange og genudsætte ørreder, der ofte ikke klare den udmattende fight i det varme vand.
Fanger jeg ørreder i så varmt vand afkroger jeg altid fisken under vandet.
På dagens tur blev det ikke nødvendigt at håndtere ørrederne på denne skånsomme måde. Begge de større ørreder som jeg efter store anstrengelsr fik kroget brugte deres kræfter til at svømme ind i grøden. Begge ørreder var også så stærke, at de sprang mit 0,20 mm forfang. (Ved kraftigere forfang ignorede ørrederne min flue).
Modsat de større ørreder, kunne jeg hurtigt få den lille ørred ind, fotograferet og afkroget.