Fredag den 7. februar 2020.

Selv om ørreden stadig er slank efter gydningen, fejler udseendet ikke noget! 

Lake Taupo, New Zealand.

Hverken NIna eller jeg mærkede noget til jetlag. Vi fik sovet vel omkring 9-10 timer inden jeg vågne op og fik sat vand over til den obligtoriske kop kaffe. 

Som første opgave bestilte jeg over nettet den obligatoriske fiskelicens. 

Nina var som ventet med på at vi skulle køre en tur langs søen, og selvfølgelig gøre holdt nogle spændende steder.

Waitahanui

Første holdt var ved den legendariske og iskolde Waitahanui river. Jeg fiskede i udløbet, mens NIna gik en tur opstrøms. 

Riggede med Andersen Laplandia rejsestang til og stod snart med det ene ben i det iskolde Waitananui vand og det endet i Lake Taupos badevands varme vand.

Hernede er der ikke fredningsbælter og det er normen at fiske i de kolde floders udløb, der selvfølgelig tiltrækker de koldtvandselskende ørreder, specielt når det er en varm sensommer som nu. 

Havde snart et hug og en kort fight... Ørreden sagde farvel, men jeg var klar over at der var fisk og at jeg havde valgt den rette flue.

Snart var der igen bud efter min fasan/kobbernymfe og denne gang blev ørreden hængende længe nok til at komme en tur i nettet.

På tur

Efter en god time satte vi kursen sydpå for at kikke på flere pladser og oplevelser. Fiskeri blev der ikke mere til, men dejligt at være igang. 

Første fisketur gik til Waitananui der kun ligger få minutters kørsel fra min datter Camilla bopæl i Taupo. 

Nina gik på trout-walking fik bl.a. et fint billede af denne ørred der nyder det kølige vand i Waitananui flodens klare vand. 

Da jeg efter en times fiskeri gik i land, var Nina i fuld gang med tegneblokken  

Dagen startede med at købet af fiskelicensen der giver adgang til en masse lokalt vand. 

 Torsdag den 13. juni 2019. 

Catch & Release er obligatorisk og en forudsætning for det fine fluefiskeri i Slovenien.

Slovenien, Savinja River 

Kom først hjem lidt før midnat onsdag og efter en hurtig opdatering af brakvand.dk og ikke mindst et tiltrængt bad, sagde vi godnat. 

Aftalen for den sidste tur i denne omgang lød på afhentning fra hotellet kvart over syv.

Efter en god times kørsel - endnu engang skulle vi over et bjergpas, og endnu engang var de små snoede bjergveje, reguleret på grund af vejarbejde.

Ligesom de øvrige dage kom vi til en flod der spritklar, kølig og fyldt med ørreder. 

Savinja er som de tidligere floder vi har fisket i et alpint vandløb der primas fødes af afsmeltningen af sne og gletchere. Floden har en naturlig bestand af bækørred og stalling. Derudover er der udsat sterile regnbueørreder i forskellige størrelser. Vi så fisk på op til 5 - 6 kilo. Men selv om der også her er etableret Catch & Release, er der masser af godt betalende fisketurister fra hele verden. Fisketurister bidrager i stort omfang til økonomien i form af køb af fiskelicencer, restaurationsbesøg, hotelophold og køb af guideassistance. I Slovenien finder der ca 40 fuldtids guider.

Der gik ikke længe før end første ørred var landet og genudsat. Flere kom til....

For første gang blev vi også tjekket for både fiskelicens og for at vores fluer var modhageløse som det er obligatorisk her i Savinja floden.

En glad Claus Wied er klar til at genudsætte den stærke regnbueørred.

Selv om regnbueørrederne ikke kan reproducere sig (de udsættes sterile i forskellige størrelser) er der i de fleste tilfælde tale om smukke fisk med hele finder og god form.

En nydelse.... Landbruget er endnu ikke blevet industrialiseret og kemisk hvilken betyder at du overalt kan nyde synet af vilde blomster og masser af bier.

 I poolen kunne jeg se otte ørreder. Den største på ca 80 centimeter.

God oplysning om floden. 

Savinja er klavandet og bestemt et besøg værd.

Tak for nogle gode dage.... Fra venstre vores guide Bostjan Podbevsek,  Rune Hansen og Claus Wied.

Link: 

www.goflyfishing.si