Ak ja tiden går og ringen blev hurtigt udskiftet med en pontonbåd...
Fra tiden i den runde ring. Her Bjarne Bleicken i østenden af Glenstrup Sø.
En gave
Hvad skal man give en fluefisker de har næsten alt?
Mine fluebinder og fiskerkammerater fra Randers Fluebinder Laug, var imidlertid ikke i tvivl da de til min 40 års fødselsdags skænkede mig en flydering. Siden fødselsdagen i december og frem til slutningen af marts havde jeg glædet mig som en besat til at få afprøvet den runde Caddis, der for længst var pumpet op på den lokale tankstation.
Jeg meget spændt. Hvordan ville det føles at ”hænge” på overfladen? Var ”ringen” til at manøvrere, og var det til at kaste, affiske, samt eventuelt kroge fisken ordentligt?
Min flydering på tur i 1992.
I vandet
Heldigvis er det kun vejen der skal krydses for at nå søen fra parkeringspladsen i den østlige del af Glenstrup Sø. Iført neoprenwaders, svømmefødder og med flyderingen trukket op omkring maven, er det nemlig ikke særligt let at bevæge sig. Og det var da også først, da jeg var kommet ud i vandet og forsigtigt satte mig tilrette i flyderingen, at jeg for alvor følte en smule kontrol over begivenhederne.
Jeg valgte klogelig at ”padle” mod vind og bølger. Så er det jo altid lettere at komme tilbage!
Overraskende ubesværet kom der fremdrift i flyderingen; og efter blot nogle få minutters øvelse, havde jeg fuld kontrol over drift og “sejlretning”.
På Glenstrup Sø jages smeltstimerne af flokke af sultne søørreder. Årets bedste søørred fiskeri findes uden tvivl i perioden fra vandet klare op efter de brune kiselalger til hen i maj/juni. når vandtemperaturen for alvor stiger, og grønalgerne kommer i vækst.
Med min #8 stang og en Black Ghoast streamer i enden af forfanget påbegyndtes fiskeriet. Det er imidlertid en del anderledes at kaste, affiske og ikke mindst kroge fisken, når der fiskes fra den meget mobile flydering. I løbet af eftermiddagen, havde jeg på den konto flere hug der missede, bl.a. som følge af, at jeg ikke fik givet et kontant modhug. Men til sidst lykkedes det trods alt, på udramatisk vis, at få en pæn søørred i netposen.
Eftermiddagen gik hurtigt og snart var det på tide at sætte kursen mod land. Min blære var også ved at være lidt ”spændt”, et forhold man som flyderingsfisker og pontonbådsfisker (har jeg erfaret) seriøst må tage i betragtning. På vejen ind mærkede jeg jævnligt ”til benene”. Musklerne ”krampede” et par gange undervejs, utrænede som de var. Næste morgen var ”bagbensmusklerne” da også så ømme, at det kneb gevaldigt blot at komme ud af sengen.
Jeg måtte som mange andre sande, at en aktiv dag i flyderingen giver så sandelig god motion, der får en til at mærke de muskler jeg ikke anede eksisterede!
