Multer - det kan lade sig gøre!

Mindre multe fra en sommermorgen på Polderrevet

I sommermånederne kan vi i det lave vand langs vores kyster og havnemoler møde en flok store blanke fisk, der på trods af badegæster og støjende strandliv uhæmmet fortsætter deres fødesøgning.

Mange har ved første øjekast troet, at det var en flok ørreder, der utilsigtet har forvildet sig ind i det varme kystvand - imidlertid er der som oftest tale om multer.

Der findes over 100 forskellige multearter, der dog for det meste lever i langt varmere farvande. På vores breddegrader er der imidlertid gode chancer for at fange den tyklæbede multe, den tyndlæbede multe og guldmulten.

Multen træffes af lystfiskere mest på lavt vand, hvor den ofte kan spottes, når den roder i alger og vandplanter.

Multen lever, i modsætning til de fleste andre fisk, næsten kun af "vegetar mad" (d.v.s forskellige typer alger), lidt småorm, snegle, muslinger og enkelte gange fiskeyngel og tanglopper.

Min første multe fanget i havstokken på den sydlige side af Helgenæs!

Fluer og fisketeknik

Når der fiskes efter multer, som søger føde på bunden, benytter jeg næsten altid en strike-indikator, justeret så fluen netop kan ligge på bunden. Indikatoren bevirker, at man altid er klar over fluens placering.

Udfordringen består nu i at placere fluen, så den lander på bunden lige foran multen. Observerer man, at multerne søger føde midt i vandet, fx over ålegræs, trådalger eller blæretang, justeres strike indikatoren blot til den aktuelle dybde.

Ignoreres fluen, hvad der er oftest er tilfældet, kan man forsøge at provokere multerne ved at skifte til en streamer monteret med en efterfølger flue, fx en tangloppe imitation i str. 14 - 16. Her vil man opleve, at multerne indstiller deres fødesøgning og nysgerrigt følger efter fluerne. Når man kan se at multen svømmer tæt efter fluerne, gælder det om at holde en kort pause. Går det efter planen, bider multen nu på den lille tangloppe-imitationsflue.

Kniber det med at fange multernes opmærksomhed, kan man forsøge at øge indtagningshastigheden og samtidig "sætte lidt liv i fluen". Det gøres ved, at man samtidig med indtagningen vrikker med stangen, fra ide til side. 

Vær også opmærksom på at forfangstykkelsen kan være afgørende. Til krogstørrelse 10 - 16 vil en spids 0,22 m.m. være passende. Ved større krogstørrelser benyttes et en kraftigere forfangsspids. Bedste erfaringer har vi med grønne marbou fluer eller fluer  lig Red Tag, gerne belastede og med højest et sparsomt hackle.

Sandarter på bunden. I en af de populære sange af Lars Lilholt synges der om, at der er "sandarter på bunden af Gudenåen, og at der er langt derned".

I min vennekreds er der flere, der beretter om gode fangster, og i vores fisketidskrifter er der jævnligt begejstrede fortællinger om et fint sandartfiskeri, her ved Randers.

Hvad andet var der at gøre end at afprøve påstandene. Da første del af januar heldigvis har budt på rigeligt med godt fiskevejr, så var det blot at komme afsted og få udforsket de områder af åen, hvor sandarterne skulle holde til.

I den nedre del af Gudenåen - mellem Randers og motorvejsbroen er der gode chancer for sandart! 

Indført og trives

Ejendommeligt nok hører sandarten ikke til Danmarks naturlige fauna. Dens udbredelsesområde er ellers stort. Der eksisterer således gode bestande i det sydlige Norge og Sverige, Mellemeuropa, i store dele af Rusland og det tidligere Sovjetunionen.

Hvor sandarten findes i Danmark, skyldes det altid udsætninger. De første fandt sted i midten af forrige århundrede med det resultat, at der i dag findes selvreproducerende bestande i en lang række danske søer, større åer, og altså også i Gudenå-systemet.

I Danmark kan sandarten nå en vægt på ca. 8 kilo, og i Gudenåen er det ikke sjældent med fisk på mellem 5 og 7 kilo, hvilket uden tvivl skyldes det gode fødegrundlag.

Ikke kræsen

Det er sagt før - og af langt kyndigere lystfiskere end jeg - at det allervigtigste ved sandartfiskeri er stædighed, selv om lidt held selvfølgelig heller ikke er at foragte.

Sandarten ynder at opholde sig på strækninger hvor bunden er hård, og også gerne hvor der er en god dybde. Bliver man for alvor bidt af sandartfiskeriet, må man stædigt opsøge og udforske de formodede standpladser.

Har man fundet et område, der tilsyneladende indfrier sandartens krav, gælder det om at præsentere sin flue lokkende og tæt på bunden. Lykkes dette, er sandarten til gengæld så sjældent kræsen, men derimod en glubsk rovfisk. Hugget kommer hårdt og kontant!

Lokale fiskepladser

I Gudenåen her ved Randers fanges de fleste sandarter på strækningen mellem Randersbro og Motorvejsbroen. De fleste fisker med let spinnegrej fra de pladser, der efterhånden er etableret langs med Trækstien. Også en del dørger eller kastefisker fra båd.

I sommerperioden, efter udløbet af sandartens fredningstid fra den 1. - 31. maj, fiskes der også mange sandarter i havnen og den indre del af fjorden. Specielt har den ydre del af "det blinde havne løb" jævnligt holdt mange sandarter.

Fiskemetoder

I dag fanges langt de fleste sandarter på agnfisk, orm, wobler, blink eller jig. I de senere år er vi dog nogle stykker, der også fisker målrettet med fluestang, synkeline og belastede fluer.

På grund af buske, siv og træer, der vanskeliggør fluekastet, og den kraftige strøm, der bevirker, at fluen har svært ved at fiske dybt nok, er det kun få, der  fisker fra bredden som benytter fluegrej. Har man derimod adgang til en båd, giver det straks fluefiskeren nogle interessante muligheder for at affiske de aller bedste strækninger, særdeles effektivt.

Inspireret af "Harling" teknikken, som den udøves, når det gælder laksefiskeriet i de store norske elve, har jeg med held fisket efter sandarter i Gudenåen fra min lille pontonbåd, Water Otteren.

Teknikken går ud på at drive en del langsommere end strømmen, der så kan lægge pres på fluelinen og sætte liv i fluen. For ikke at ro mere end nødvendigt, benytter jeg engang imellem et minianker til at stabilisere drevet. Ankeret benytter jeg også til at fornemme bundens beskaffenhed. (Skal som tidligere nævnt helst være stenet og hård).

Mens jeg langsomt driver i zig-zag mønster nedstrøms, kan jeg med et hundrede procents koncentration bearbejde fluestang og line, således at fluen præsenterer sig allermest indbydende.

Der fiskes i vintermånederne - gerne på gråvejrsdage og om aftenen!

Fluer

Da der fiskes tæt på bunden, vil traditionelle bundne fluer give mange bundbid og mange afbrydelser i fiskeriet. For at modvirke dette, fisker jeg med fluer, der er bundet så krogbøjningen vender opad. Mine favoritfluer er gule eller rødlige, mikset med lidt flash.

Et par sikre fluer til sandartfiskeri i Gudenåen:

Flou-Minnow

Power Disc Yellow

Mindstemål

Husk også, at sandartens mindstemål er 50 cm.

{jcomments on}

Sjove udfordinger til fluer og teknik!

Bjarne Fries med en af Bredningens flotte rudskaller

Aggressive fredfisk

De er ikke altid fredelige og du finder dem næsten alle steder hvor der er vand, og ikke mindst: De kan fanges på flue.

Jeg taler om fisk som brasen, skaller, rimter, suder, karusser.

I det lave vand kunne vi på trykbølgerne se hvorledes fiskene krydsede rundt efter føde. En wooly-bugger blev placeret nogle få centimeter foran kilen, der afslørede fisken. Øjeblikkeligt og voldsomt kom hugget!  En rudskalle på ca. 1,5 kg blev hurtigt fightet, landet og genudsat. 

Jeg på vej ud gennem sivskoven med min pontonbåd. Da jeg nåede ud så jeg kunne åbent vand, kunne jeg samtidigt se en stime rudskaller. Et grønt "Juletræ" som jeg havde siddende på taskens flueholder fra gårddagens aborrefiskeri, blev bundet på forfanget. Fluen blev sænket ned i vandet og jeg kunne med et samme se at rudskallerne var interesseret! Jeg "pirkede" 4 rudskaller på mellem 1. og tæt på 2. kg.

Smukke fisk - bemærk strike-indikatoren.

Fiskepladser

Lavvandede vige, grødefyldte "lommer", blinde å-løb og lignende steder, huser næsten altid et par stimer skaller, karusser eller brasen. Fluer og grejJeg benytter en #4 stang med flydeline. Er fiskene fokuseret på overflade fødeemner kan en traditionel tørflue gi' fisk. Små skum-buggers med gummiben har også en stor tiltrækningskraft, især hvis de bevæges i små ryk.

Fluer til fredfisk

Lars Pedersen med brasen i pæn størrelse

Prøv forfodring

Et middelaldrende par nyder næsten dagligt nogle timer ved fjorden. Parret har for vane at fodre de mange ænder der holder til i området. Har observeret at fredfiskene, især rudskallerne hurtigt dukker op når der fordres ænder. Har ved flere lejligheder sat gang i fiskene ved at forfordre med lidt brød. 

{jcomments on}