danlendeitjanoessv

0
0
0
s2sdefault

Mandag den 24. Februar 2020.200225 vand dronningborg

Randers: Udover at holde længst muligt på vandet, der hvor regnen falder, vil det være klogt at fjerne digerne langs fjorden, således at vandet kan oversvømme engene i stedet for vores by og bymidte. 

Nu klager landbruget igen over vandløbene. Nu er der kommet så meget vand, at vandløbene løber over deres bredder og sætter landmændenes marker under vand. 

Det er naturligvis træls med vand på markerne, men det er et meget langt stykke hen ad vejen et selvforskyldt problem. Det er jo landbruget selv, der har drænet markerne, så de oprindeligt våde enge i ådalene har kunnet afvandes og dyrkes. Så de lavt liggende engområder blev tørre nok til intensiv dyrkning.

Når man regulerer et vandløb og afvander et lavtliggende engområde, så sørger man jo for, at vandet løber hurtigere bort, end det ellers og oprindeligt ville gøre. Drænrørene sørger for, at vandet i jorden løber ud i vandløbet, som så fører det væk. Dette kan umiddelbart give problemer i tørre somre, hvor man så mangler vand til markerne og deres afgrøder. Så skal der måske pumpes grund vand op til markvanding. Så klager landbruget også og skal have tørkestøtte.

Når man regulerer et vandløb og afvander et engområde, så sænker man grundvandstanden. Der kommer nu ilt til jorden, som straks går i gang med en nedbrydning af det organiske materiale her. Denne nedbrydning får jorden til at synke - man taler om, at markerne “brænder sammen”. Jorden kan synke både en og to meter, og hermed forsvinder jo det oprindelige fald, der sikrede afledning af vand fra de drænede og dyrkede marker.

Når så nedbøren vælter ned i vintermånederne, da kan vandløbene ikke længere holde styr på vandet. Det fosser nedefter i vandløbene og når til sidst byer, hvor man måske får vand i kælderen. Vandet stiger også op på markerne, der nu ikke længere kan komme af med det - på grund af den sammenbrændte jord og det deraf manglende fald.

Vandet i et vandløb stiger ligeledes, når der tilføres sand fra omgivelserne. Sand, der hæver bunden og bremser afstrømningen. Det sand kommer primært fra landbrugets egne marker, som enten ligger bare og udyrkede hen - det gjorde de i gamle dage - eller i dag bliver dyrket så intensivt, at der pløjes helt ud til kanten. Herved skrider brinkerne sammen, og tonsvis af sand ender ude i vandløbet. 

Det kan man så grave bort, hvis man vil betale for det - og hvis der er fald nok til, at vandet så kan løbe bort. Men til sidst har man uddybet vandløbene så meget, at de når havniveau. Og da er det slut med afvandingen. Måske kan man dræne igen, men det er dyrt og en stakket frist.

Det var den del, som landbruget ubetinget selv er skyld i. Som ingen andre end landbruget har eller har haft nogen andel i. Ved Gudenåen er bønderne dog ikke skyld i hele sandvandringen. En stor del af skylden har nemlig Tangeværket, hvis minimale elproduktion er baseret på, at man fylder Tange Sø op til et vist niveau, inden man så lukker vandet igennem turbinerne og producere el, som man gjorde det for hundrede år siden.

Vandstanden i Gudenåen nedstrøms Tangeværket stiger og falder derfor voldsomt med den skiftende elproduktion, og skiftende vandstand betyder øget erosion af bredderne. Øget erosion og øget sandvandring, som bremser afstrømningen og får vandstanden til at stige. Op på landmandens marker, som bliver svære at dyrke.

Hvis vi blot lod vandløbene passe sig selv - og genindførte de dyrkningsfri bræmmer - ville mange problemer være løst.

200225 vand afvanding

Illustrationen viser på udemærket hvis problemet. Dræning, uddybning og udretning af vandløbene sender hutigt vandet nedstrøms mod byerne som typisk er placeret i ved den nedre del af åen som eksempelvis Randers, Vejle og Holstebro.