Ørredbestanden i frit fald!

Torsdag den 2. april 2020.200402 troutmap

Det skulle være så godt: Vandrammedirektiv, udlægning af gydegrus og vilde selvreproducerende ørredbestande.... Gode intensioner, men dårlige resultater og langt færre fisk!

OPDATERES

Har du ligesom jeg, i en årrække fisket i Randers Fjord eller langst kysten på Djursland, har du sikkert bemærket at der er blevet længere og længere mellem en god ørred. 

Først tænker man, at der har været en dårlig dag, men efter gentagne fisketure over flere sæsoner og snak med fiskekammerater, falder mistanken på om ikke det er ørredbestanden den er gal med.

Hvad er der sket?

Frem til 2015-16, var det min oplevelse at det altid var muligt at fange en eller to gode ørred. Specielt i Randers Fjord, var vi mange der fiskede, og på en tur i april eller måned, var det ikke unormalt at møde 10-15 trolling/dørgebåde og lige så mange vadende medfiskere. Hovedparten fangede fisk. På trods af at mange ørreder endte i nedgarn, lå bestanden på et på et stabilt højt niveau. 

I gydetiden var der også tilstrækkeligt med ørreder på gydepladserne i de mindre vandløb, ligesom det var muligt at fange tilstrækkeligt med moderfisk til afstrygning af rogn og sæd, bl.a. i hovedløbet. 

Udsætninger

Forudsætningen for det gode fiskeri var de massive udsætninger af yngel og smolt.

Udsætningsfiskene blev produceret på baggrund af rogn og sæd fra opfiskede moderfisk. Klækningen og ynglen blev forstået hos Gudenåens Ørredfonds eget klækkeri og dambrug ved Skibelund Bæk.   

200402 udsatning 2003

Vi ved at naturligt producerede ørreder har mere livskraft end udsætningsfisk, men skal vi have et attraktivt lystfiskeri efter ørred i Gudenåen, Randers Fjord og Gudenåen, er der ingen vej ud om udsætninger. 

Vilde fisk!

Målet er at så stor en del af ørrederne i Gudenåsystemet er vilde fisk - altså ørreder der stammer fra gydningen i de små vandløb. Naturligt producerede fisk er normalt stærke, og har i modsætning til udsatte fisk en stor evne til at overleve predation.

Var de små tilløbsvandløb til Randers Fjord og Gudenåen i "topform", ville der da også her kunne produceres rigtigt mange "vilde" ørreder. Men desværre er det ikke tilfældet og som det fremgår af ørredkortet er der langt igen.

Problemerne i gyde og opvækst vandløbene 

Der er en rækkeforhold der forringer vores gyde- og opvækstvandløb i at fungere optimalt. Problemerne er: 

- Sandvandringen der omdanner bundet vandløbet til en sandørken stort set uden liv. 

- Manglende velegnede gydebanker. Under gydningen bliver den befrugtede ørredrogn gravet ned mellem småstene. Sander gydebankerne til "kvæles" den begrugtede ørredrogn.

Skjul og beskyttelse til ørredynglen. Det kan være sten, trærødder og vandplanter.

Ingen tvivl om de vigtige gydevandløb kan forbedres ved udlægning af gydegrus og skjulesten. Sandvandringen kan også minimeres ved at der etableres beskyttelseszoner omkring vandløbene og ved at der etableres sandfang, der vel og mærket også tømmes regelmæssigt. 

Der er masser af gode erfaringer med sådanne tiltag. Det er faktisk blot med at komme i gang. 

Udsætninger

Udover at forbedre forholdene i gyde- og opvækstvandløbene, vil det også give god mening at producere flere udsætningsørreder. 

Men selv med små vandløb i "topform",(og der er vi bestemt ikke, desværre) vil det med det nuværende fiskepres og predation være nødvendigt med supplerende og "kloge" udsætninger. 

For skal vi have bare et nogenlunde godt ørredfiskeri, mener jeg, at det vil være nødvendigt at udsætte både yngel i de fisketomme vandløb samt en stor mængde ørredsmolt, som det gjort tidligere. For at udngå for stor predation, kunne man vende tilbage til at flåde smoltene langtsom ud gennem fjorden i store netbure. 

Ingen modsætninger

Der er i min optik ingen modsætninger mellem at forbedre forholdende i vandløbene, opfiskemoderfisk og producere yngel og smolt til udsætning. 

Tror også vi er en del der syntes, at flere fisketegnsmidler burde bruges til dette, samt at kommunernes, der er vandløbsmyndighed og ansvarlig for at vandløbene lever op til en god økologisk tilstand (Vandrammedirektivet), sætter ressourcer af til denne opgave.

Om nødvendigt er jeg overbevist om, at vi er mange der igen gerne vil give et ekstra bidrag til ørredproduktion og udsætninger!

200402 hl seatrout

En lidt yngre henrik Leth med en fin ørred fra Randers Fjord. Vi er tilbage i 2009.

Syntes du også der de seneste år er blevet langt mellem en god ørred i Randers Fjord og langs kysten på Djursland?

Ørredkortet - tjek selv bestanden i dine lokale vandløb. 

Læs ogsåØrreder - brug for handling

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers