danlendeitjanoessv

0
0
0
s2sdefault

Mandag den 5. oktober 2020.201004 vandplaner gydegrus

De næste år skal der udlægges mange tons gydegrus og skjulesten i kommunens mindre vandløb. Derudover skal der fjernes spærringer og anlægges sandfang. 

Vandplaner 

I følge loven om vandplanlægning skal landets kommuner udarbejde et forslag, til konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene for perioden 2021-2027 (tredje vandplanperiode). Formålet er at opfylde  miljømålene fastsat i Statens Vandområdeplan.

Kommunerne skal desuden bidrage med oplysninger til den miljørapport (SMV), som miljøministeren skal udarbejde.

Sekretariatskommunen skal nedsætte et vandråd samt koordinere og samle forslag til indsatsprogram og bidrag til miljørapport.

Sekretariatsopgaven er i oplandet til Limfjorden og Randers Fjord udført af Limfjordsrådets sekretariat. Sekretariatet har for hvert vandløbsopland nedsat et vandråd og en teknikergruppe med repræsentanter fra oplandskommunerne. De enkelte kommuner har desuden haft mulighed for at nedsætte lokale arbejdsgrupper. I Randers Kommune har der ikke været nedsat lokale arbejdsgrupper.

Lodsejerne

Det har ikke indgået i processen at inddrage evt. berørte lodsejere. Baggrunden er, at de foreslåede indsatser er angivet på et overordnet niveau, hvor den nærmere indsats, herunder hvilke lodsejere der vil blive berørt, ikke er afklaret.

Lodsejerne vil blive inddraget i forbindelse med implementering af indsatserne, hvor der vil blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af eventuelle påvirkninger, ligesom projekterne ved realisering vil være omfattet af lovgivningens normale bestemmelser om offentlighed og klagemuligheder. I oplandet til Mariager Fjord er samtlige lodsejere dog blevet orienteret om de udpegede indsatsstrækninger.

De enkelte projekter vil ved realisering ud fra princippet om omkostningseffektivitet blive tilpasset, så eventuelle påvirkninger begrænses mest muligt.

Ved dokumenterede tab og gener, kan lodsejere opnå kompensation efter gældende regler.

Det endelige forslag til indsatsprogram

Den økonomiske ramme for indsatsprogrammet i oplandet til Limfjorden er 74,78 mio. kr. Det endelige forslag til program for vandløbsindsatser for perioden 2021-2027 indeholder forslag til indsatser, der vil medføre målopfyldelse for 610 km vandløb og sanering af 118 spærringer. Heraf 28,5 km vandløb i Randers kommune.

For Randers Fjord er den økonomiske ramme 42,87 mio. kr. Det endelige forslag til program for vandindsatser for perioden 2021-2027 indeholder forslag til indsatser, der vil medføre målopfyldelse for 284,18 km vandløb og sanering af 61 spærringer. Heraf 33 km vandløb og 3 spærringer i Randers kommune.

For Mariager Fjord er den økonomiske ramme 5,91 mio. kr. Det endelige forslag til program for vandindsatser for perioden 2021-2027 indeholder forslag til indsatser, der vil medføre målopfyldelse for 31,59 km vandløb og sanering af 23 spærringer. Heraf 4 spærringer i Randers kommune.

Der er foreslået væsentligt flere indsatser inden for den afsatte økonomiske ramme, end Miljøstyrelsens forventede minimumsindsats foreskriver. Det skyldes hovedsageligt, at der i høj grad er anvendt billige og omkostningseffektive virkemidler. 

201004 vandplaner Randers Fjord

Mange spændende og nødvendige prejekter der kan medvirke til at bedre miljøtilstanden og stabilisere den selvreproducerende ørredbestand.  

201004 vandplaner mariager fjord

 Der er stadig spærringer i vandløb med tilløb til Mariager Fjord.

201004 vandplaner limfjorden

Skalsåens udspring findes i Randers Kommune. Det er også her der findes vigtige gyde og opvæksvandløb. 

KV21: Klar til 4 år mere!  Jeg stiller op til endnu en periode i byrådet!