Torsdag den 14. marts 2024.
Svejstrup Bæk: Vandet i bækken er gråt, men er det også forurenet? Flere kontaktede kommunen ved Martin Bjork Christensen og undertegnede som undersøgte sagen.
Seneste
16. marts 2024: Besigtigelse sammen med Steen Ulnits. Ingen ændringer i vandmængde og farve. Faunaprøve nedstrøms viste en god betand af gammarus og døgnfluenymfer.
14. marts 2024: Miljøvagtens måling af iltindhold, ph værdi, temperatur og fauna viste ikke foruroligende resultater.
Brug for yderligere undersøgelser (Opdateres)
I Svejstrup Bæk løber vandet normalt løber klart og rent.
Flere der har deres gang langs med bækken har de sidste dagen bemærket en bekymrende forandring.
Vandet er blevet gråligt og uigennemsigtigt. Spørgsmålet opstår: Er dette et tegn på forurening, eller er der en mere uskyldig forklaring?
Flere bekymrede borgere har henvendt sig til kommunen og undertegnede for at undersøge sagen nærmere.
Efter de første undersøgelser tegner der sig et billede, der tyder på, at årsagen til den grålige farve i bækken ikke nødvendigvis skyldes forurening, men snarere en anden proces.
En af de mest sandsynlige teorier er, at vandet, der nu farver bækken gråt, stammer fra trykvand. Dette trykvand repræsenterer grundvand, der muligvis stammer fra en tidligere vandboring og nu presses op til overfladen. Denne proces kan medføre en udvaskning af sediment hvilket resulterer i den grålige farvetone, som vi ser i bækken.
For at afgøre spørgsmålet om forurening blev der udført en faunaprøve. Positivt var det at selvom vandet har ændret farve, er den biologiske mangfoldighed stadig sund. Analyser af faunaen afslørede tilstedeværelsen af døgnfluenymfer og andre vandorganismer, hvilket indikerer et relativt rent miljø.
Disse fund tyder på, at selvom vandet i Svejstrup Bæk måske ikke længere er visuelt tiltalende, er det stadig et levested for en række vandlevende organismer og formentlig ikke akut forurenet.
Ikke desto mindre er det vigtigt at fortsætte med at overvåge bækken nøje og udføre yderligere undersøgelser og analyser for at forstå de underliggende årsager til farveændringen og sikre, at vandkvaliteten forbliver i god stand.
Er der sket skade?
Hvor meget det lerholdige vand har skadet vides ikke og der brug for at underøge og måske udbedre følgende:
- Har de befrugtede ørredæg der ligger i gydebankerne nedstrøms taget skade ?
- Er gydebankerne skadet af et lag ler?
- Hvad med bestanden af mindre ørreder?

Opstrøms Viborgvej var den ellers klarvandede bæk tydeligvis farvet.

Neden for Myntevej: Området hvor trykvandet løber til bækken er markeret ved rødt.




