Mandag den 21. april 2025.
Debat: Vi betaler vandafledningsafgift for at få renset vores brugte vand, mens bl.a landbrug og havbrug frit kan forurene vores vandmiljø. (Foto AI)
Hvorfor skal byerne bære hele regningen, mens andre forurener uden konsekvenser?
Det er absurd, at byer som Randers betaler enorme summer for kloakseparering, vandrensning og andre nødvendige tiltag for at sikre rent vand – mens landbrug og havbrug slipper for vandafledningsafgiften. Den afgift, vi i byerne betaler for hver eneste liter vand, vi bruger og sender tilbage i systemet, gælder ikke for de aktører, der faktisk forurener vores vandmiljø allermest.
Det skaber ikke bare en skævvridning i økonomien – det underminerer hele kampen for rent vand.
Det er ikke bare et spørgsmål om fairness. Det handler om, hvem der egentlig har ansvaret for det iltsvind, fedtemøg og algeslam, der breder sig langs de danske kyster.
Mange tror, at det er spildevand fra byerne, der er problemet. Men det passer simpelthen ikke.
Ifølge Miljøstyrelsen og data fra NOVANA-rapporterne (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur) ser det således ud:
- Landbruget står for størstedelen af den menneskeskabte kvælstoftilførsel til vandmiljøet – i nogle opgørelser omkring 85-90%.
- Resten kommer fra spildevand (ca. 5-10%), dambrug og industri (hver især mindre bidrag).
Alligevel er det befolkningen i byerne, der skal investere milliarder i renseanlæg og separering – mens dem, der forurener mest, fortsætter stort set uforstyrret.
Og her kommer vi til et alvorligt problem: misinformation.
En ny rapport viser, at tre aktører aktivt er med til at sprede fejlinformation:
- Landbrugets lobbyorganisationer, som har alt at vinde på at placere skylden et andet sted.
- Borgerlige politikere, hvor 87% af opslagene på sociale medier peger på spildevand som hovedproblemet – stik imod fakta.
- Medierne, hvor nationale artikler omtaler spildevand som den primære årsag til iltsvind.
Fakta? De bliver overdøvet. Fejlinformation om spildevand bliver dobbelt så meget delt som de data, der faktisk viser landbrugets rolle. Resultatet er en polariseret og fastlåst debat, hvor handling udebliver – og hvor forurenerne går fri.
Det er på tide, vi tager debatten om en fair fordeling af regningen.
For rent vand er et fælles ansvar. Men lige nu betaler nogle – mens andre forurener. Det holder ikke.
Så næste gang du hører nogen sige, at det hele er byernes skyld, så spørg dem: "Hvem har egentlig mest interesse i at du tror det?"
Skal vores vandmiljø i god økologisk tilstand skal der sættes ind mod landbrugets forurening.
Størstedelen af landbrugsarealet bruges til intensivt at dyrke svinefoder.
Sådan påvirker foderaps miljøet:
Kvælstofudvaskning (forurening af vandmiljøet):
- Foderaps har relativt højt gødningsbehov, især kvælstof.
- Hvis gødningen ikke optages af planten, kan den blive udvasket til grundvand eller overfladevand som nitrat.
- Især hvis rapsen dyrkes på let jord eller i områder med meget nedbør, kan udvaskningen være stor.
Ifølge danske forskningsdata (fx fra Aarhus Universitet og SEGES) kan kvælstofudvaskningen fra raps ligge i størrelsesordenen 40–70 kg N/ha/år, afhængigt af dyrkningspraksis og jordtype.
Pesticider og planteværn:
- Raps er modtagelig for skadedyr og svampe, så den behandles ofte med kemiske pesticider.
- Det kan føre til forurening af nærliggende vandløb og naturarealer.
Klimapåvirkning:
- Dyrkning og gødskning medfører udledning af drivhusgasser, især lattergas (N₂O), som er en potent drivhusgas.
- Udledningen afhænger af gødningsmængder og hvordan jorden behandles.
Indirekte effekt – foder til husdyr:
- Når raps bruges som foder til fx køer eller grise, bliver forureningen en del af en større kæde, hvor husdyrproduktionen samlet set forstærker kvælstofbelastningen.
