Featured

Nødvendige skridt for en renere Randers Fjord

Mandag den 27. oktober 2025. 251027 randers fjord dyrkningRanders Fjord: Randers Kommune og Vandmiljø Randers indfører flow- og vandkvalitetsmålinger, reducerer overløb og opdaterer tilladelser for at opfylde statens krav om en renere Randers Fjord inden 2026.

Randers Fjord drukner i kvælstof – fjorden skal reddes, før det er for sent

Randers Fjord er stadig hårdt ramt af forurening – og hovedkilden er ikke til at tage fejl af. Omkring 70 procent af kvælstofforureningen stammer fra landbruget, som dyrkes intensivt både i oplandet og på den inddæmmede fjrodbund. Resten kommer fra byernes spildevand, overløb og renseanlæg. Fjorden er i dag klassificeret som miljømæssigt belastet, og det skal der gøres noget ved. 251027 udledninger randers fjord

Flowmålinger og vandkvalitet skal give overblik

Forvaltningen arbejder sammen med Vandmiljø Randers (VMR) om at opsætte flowmålere på overløbsbygværker, så man får konkrete data i stedet for beregninger. Målingerne skal vise, hvor meget opspædet spildevand, der faktisk ledes ud – og hvor der er behov for handling.

Samtidig er der fokus på målinger af vandkvaliteten fra udløbene, ikke kun mængden.

Det handler her om at kortlægge, hvilke overløb der udleder de største mængder næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, og hvordan udledninger påvirker forskellige områder – by, industri og land.

Erfaringer fra andre kommuner og lokale ålaug skal inddrages, så løsningerne bygger på viden fra praksis.

Målet: en markant reduktion inden 2026

Staten kræver, at belastningen fra overløb til Randers Fjord reduceres markant inden udgangen af 2026. Kommunen og VMR er derfor i gang med at:

- Opsætte flowmålere, hvor datagrundlaget i dag er for usikkert.

- Planlægge og prioritere, hvor der skal måles på vandkvalitet.

- Udarbejde et samlet spildevandsplantillæg for midtbyen i 2026, der reducerer overløb og sikrer bedre rensning.

- Opdatere udledningstilladelser til industrien frem mod 2030.

Derudover skal der udarbejdes et forureningskort over Randers Fjord, så man kan følge udviklingen over tid og dokumentere effekten af de kommende indsatser.

Staten skærper kravene til spildevand

Forureningen i Randers Fjord skyldes især næringsstoffer fra landbruget (ca. 70 %), men også spildevand fra renseanlæg og overløb spiller en rolle. Staten kræver derfor forbedret rensning, færre overløb og bedre håndtering af regnvand – både i forbindelse med byudvikling og klimatilpasning.

Tre trin mod en ren og levende fjord:

1. Reduktion af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer – via bedre rensning og færre overløb.

2. Grønne og lokale løsninger i Flodbyen og midtbyen, hvor regnvand håndteres lokalt.

3. Restaurering af fjorden – med stenrev og genskabelse af deltanaturen, som kan binde forurenende stoffer.

En samlet indsats – og et fælles ansvar

Randers Kommune og Vandmiljø Randers arbejder tæt sammen om at opfylde både de statslige krav og de lokale målsætninger, som Byrådet allerede har vedtaget: at fjorden igen skal kunne bruges rekreativt – og at vandet fra Blå Bro til Klimabroen senest i 2030 skal være rent nok til badning.

Vejen mod en ren Randers Fjord kræver en fælles indsats – mellem kommune, borgere, virksomheder og landbrug. Men med de igangsatte målinger, nye krav og ambitiøse mål, er kursen sat: Randers skal have et sundt og levende vandmiljø.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers