Fremgang i vandløbene – men arbejdet er ikke færdigt

Søndag den 11. januar 2026.260111 svejstrup skiltGydevandring: Vintertur til lokale vandløb viser flere gydebanker end tidligere år. Der er fremgang, men også stort behov for bedre levesteder og mere målrettet vandløbspleje.

Ørredernes spor i gruset

Dagens tur bød på våde støvler, kolde fingre og varme tegn på liv.

Sammen med Henrik Minor Vedel var jeg på rundtur til en lang række lokale vandløb for igen i år at tjekke gydeaktiviteten. Det er efterhånden blevet et vinterritual. At gå langs vandløbene, "læse" sporene i gruset på bækkens bund og se, om fiskene har gjort deres arbejde for at sikre kommende generationer.

Vi startede ved Svejstrup Bæk, et tilløb til Gudenåen. Herfra gik turen nordpå til Kåtbæk og Østerkær Bæk, som løber mod Skalsåen. Videre til Dyrby, et tilløb til Kastbjerg Å, og dagen sluttede med en gennemgang af Østerkær Å og Tvede Å, begge vigtige bidrag til Randers Fjord.

Flere steder var det opløftende at se tydelige tegn på fremgang.

Antallet af gydebanker var højere end på samme tidspunkt de to foregående år. Småsten, vasket rene af ørredernes leg, lyste op i vinterlandskabet og i bækken, hvor livet for de kommende ørreder allerede er sat i gang.

Men det betyder ikke, at arbejdet er færdigt. Langt fra. I alle vandløbene er der stadig et stort potentiale for at skabe endnu bedre forhold.

Udlægning af mere gydengrus er oplagt, men det stopper ikke der. Sandfang kan mindske tilsanding, skjulesten kan give fiskene pauser i strømmen, og mere varierede strukturer i vandløbet kan skabe de skjul, som ynglen har desperat brug for.

Uden skjul er de let bytte i en verden med mange munde med smag for ørreder.

Dagens rundtur gav både håb og hjemmearbejde. Fiskene viser, at de vil. Nu gælder det om, at vi hjælper dem lidt mere på vej.

260111 svejstrup skole

I Svejstrup Bæk omkring Oust Mølle Skolen og nedstrøms har vi tidlige udlagt gydegrus og skjulesten. Sandvandringen er her "kvælende" og et par sandfang vil gøre underværker. 

260111 oksbæk ror

Oksbæk er her lagt i rør. Samtidig spærrer regnvandsbassinet for opgang. En oplagt løsning er at føre bækken uden om bassinet og genskabe fri passage.

260111 gydebanke otorslevaa

Nygravet gydebanke i Østertørslev å som munder ud i Randers Fjord, Ved udmundingen og ud mod Råby Odde anlægges der i løbet vinteren stenrev. 

260111 gydebanke otorslevaa

Gydebanke i Tvede Å også med udmunding i Randers Fjord. 

Se video fra dagens tur: 

 

Nyt og politik

Nordic Waste

200 nordic waste


Ulnits.leth

LIVESTREAMING: POLITIK, MILJØ OG FISK!