Søndag den 25. september 2022.
Glenstrup Sø: Efter en periode med ørreder, stallinger i Rena elven og ørreder i fjorden, var det godt, men også bekymrende, at gense den gode gamle sø.
Glenstrup på en grå dag!
Søsatte fra Holmgårde hvor der allerede holdt et par biler da jeg ankom.
Det var helt vindstille, ligesom tågen lå så tæt at jeg kunne se få meter.
Fiskede i vestenden og koncentrerede indsatsen i kanten af grødebælterne.
Lagde mærke til at der var en del #18 døgnfluer på vandet, ligesom der i grøden var masser af årsyngel.
Dagens første gedde steg op og tog min store flue som jeg fiskede mellem grødebuskene. Desværre blev gedden ikke kroget særligt godt, så det blev et kort bekendskab.
Anden og dagens sidste gedde tog en flashflue, der blev fisket lige uden for grødebæltet.
Mange alger
Er lidt bekymret over at der i søen, på trods af diverse miljø indsatser er rigtigt mange grønalger. Faktiskt lige så mange som tilbage i 80'erne, inden kloakeringen.
Noget kunne således tyde på, at der fortsat tilføres en stor mænge næringsstoffer. Noget der burde undersøges nærmere.
Yderligere
Mere om fluefiskeriet efter gedder på mine opdaterede sider: https://naphans.dk
Læs også: Glenstrup Sø - mit første jydske fiskevand!

Da jeg kom på søen var sigtbarheden så lav, at jeg på et tidspunkt måtte have Iphonen frem for at navigere.

På dagens tur havde jeg kontakt til to gedder. En smuttede af fluen efter kort tid og en måtte ind til afkrogning.

Sidst på formiddagen klarede det op og jeg kunne tælle seks andre lystfisker både på søen.

På dagens tur blev det også til et billede under vandet. I slutfirserne blev der kloakeret omkring søen. Alle ejendomme blev tilsluttet og spildevandet pumpet til renseanlægget i Hobro. Tiltagene skulle mindske udledningerne, via Skalsåen til den hårdt belastede Limfjord.


Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 

