Algeopblomstring og et muligt jordskred

Tirsdag den 29. september 2026.Glenstrup Sø: Søen er i løbet af få dage pludselig blevet grøn af alger. Det bør give anledning til spørgsmål om næringsstoffer, vandmiljø, planter, fisk og søens fremtid.

Billedet viser Gettrups Bæks udløb i søen. For få år siden opdagede vi at brikken var forurenet af overløb fra en mødding. Dette blev stoppet. Tjekkede igen i dag bækken som så fin ud. Læs mere her: Forurening i Gettrup Bæk

Så blev søen igen grøn....

Jeg valgte at køre lidt nordpå og satte kursen mod Glenstrup Sø. Søsætningen af pontonbåden skulle igen ske ved Holmgårde, hvorfra jeg gennem årene har haft mange gode fisketure.

Men allerede da jeg nærmede mig søen, kunne jeg se, at noget havde forandret sig.

Ved mit seneste besøg for et par uger siden var vandet ikke sådan. Nu havde søen fået et markant grønligt skær. Da jeg kom helt ned til vandet, blev synet endnu mere tydeligt.

Glenstrup Sø var grøn.

Eller rettere: Den var fyldt med grønalger.

Jeg blev faktisk chokeret og også en smule deprimeret.

Hvordan kan en sø på bare få uger forandre udseende så voldsomt?

Algerne kræver lys og næringsstoffer

Under de rette forhold kan alger vokse eksplosivt. Sol, varme og tilgængelige næringsstoffer som kvælstof og fosfor kan give algerne meget gunstige vækstbetingelser. De vokser i det øverste, lysrige vandlag, og når koncentrationen bliver tilstrækkelig høj, kan vandet ændre karakter næsten fra den ene dag til den anden.

Det kan være så voldsomt, at søen nærmest ser ud, som om nogen har hældt grøn maling i den.

Men det er ikke bare et spørgsmål om, hvordan søen ser ud.

En kraftig algeopblomstring reducere lysmængden i vandet og påvirker dermed også undervandsplanterne. Når store mængder alger senere dør og bliver nedbrudt, kan processen samtidig forbruge ilt. Det kan skabe yderligere problemer for søens plante- og dyreliv.

Og det er netop udviklingen i Glenstrup Sø, der bekymrer mig.

Mange af de bundfaste vandplanter, som tidligere var en naturlig del af søen, er forsvundet. Fiskebestanden har heller ikke den tilstand, jeg mener, man burde kunne forvente af en sø som Glenstrup og som vi tidligere har oplevet.

Ingen renseanlæg og overløb

Det er værd at huske, at bebyggelsen omkring søen blev kloakeret tilbage i 1980'erne, og spildevandet blev pumpet til Hobro. Der er ikke et eneste renseanlæg ved søen, og der er heller ikke de overløb, som ofte bliver fremhævet i diskussionen om årsagerne til vores dårlige vandmiljø.

Derfor synes jeg, at spørgsmålet om næringsstofferne til søen fortjener langt større opmærksomhed.

Hvor kommer belastningen fra?

Hvor meget kvælstof og fosfor tilføres Glenstrup Sø i dag?

Hvordan har belastningen udviklet sig gennem de seneste årtier?

Og hvor meget kommer fra oplandet?

Det er spørgsmål, der bør besvares med et ord: Landbruget og det store dyrehold. 

For mig er Glenstrup Sø ikke bare endnu et sted, hvor jeg sætter min pontonbåd i vandet. Det er en sø, jeg har fisket i gennem mange år - faktisk siden 1976.

Derfor lægger jeg også mærke til, når vandet ændrer sig.

Denne dag blev fiskeriet næsten en parentes.

Jeg havde kun én gedde, der viste interesse for min flue. Ikke ligefrem overraskende. I det grønne vand havde gedden formentlig mindst lige så svært ved at finde min flue, som jeg havde ved at finde en forklaring på, hvorfor søen pludselig var blevet grøn.

Men den ene gedde var ikke det vigtigste.

Det var synet af søen.

Og det bør være en alvorlig anledning til at spørge, hvad der sker med Glenstrup Sø og vil gødsningsloven og andre tiltag hjælpe? 

For få uger siden nød jeg at iagtage en lille gedde der hyggede sig i det klare vand. 

Skred og forandringer

Glenstrup Sø er skabt af istidens enorme kræfter. Smeltevand under isen har skåret den dybe tunneldal ud, mens isens bevægelser har efterladt et komplekst landskab med stejle skrænter både over og under vandet. De undersøiske skråninger og de geologiske lag gør det interessant at spørge, om også jordskred har været med til at forme søens bund. 

Her er søens meget stejle undersøiske skrænter er særligt interessante. Ved blandt andet Kravbæk, Glenstrup Odde og Gettrup Odde falder bunden næsten lodret til 16-20 meters dybde, mens søen når omkring 31 meters dybde i den østlige del. 

Jordskred under vandet kan  godt være geologisk mulige, især fordi området rummer lerede og sandede aflejringer, som er blevet kraftigt påvirket af isens bevægelser. 

Sådan så spidsen af Gettrup Odde ud ind til fornylig. 

I dag ser odden sådan ud. Tydeligvis er der sket en ændring og set oppe på land er der meget der tyder på et jordskred under vandet.

Også ved Gettrup Odde er er der massivt med grønalger. Som det kan ses skrider jorden ud i søen og ned af den strejle skænt der ligger tæt under land.