Søndag den 27. december 2015.
Tre fisk kom i nettet og blev genudsat. Ørreden på billedet har tydeligvis gjort sit til at bevare bestanden!
Mariager Fjord, Stenarmen.
Middagstur
Tredie juledag startede som anden juledag sluttede; med massiv regn. Brugte formiddagen bag fluestikket og med andre indendørsysler. Op ad formiddagen stilnede regnen af og det var oplagt med en tur.
Regnede med, at en del andre lystfiskere havde fået samme gode ide og valgte at køre til "Stenarmen" hvor der lige efter mig ankom en anden fluefisker.
Vinden var taget til fra det vestlige hjørne og i vindstødene kom der hvide skumtoppe på fjorden.
Første ørred var en mindre blank fisk midt i fyrrene. Anden var også blank, men lidt mindre. Tredie var tung og slank!
Efter et par timer gik turen retur.
Vinden kom lige efter at "evighedsregnbygen" drev over.