Søndag den 4. november 2018.
Henrik Minor Vedel med dagens fisk.
Mariager Fjord, Stinesminde.
Efter en uges tid i Amsterdam og en lørdag der gik med at klargøre gydebækken, gjorde det ekstra godt at komme en tur på fjorden.
Dagen startede med morgenfrost, men snart kunne vi nyde solen og den lette vind fra det sydlige hjørne.
Mødtes med Henrik Minor Vedel ved Stinesminde.
Fiskede i området øst for søsætningspladsen og havde efter få kast en mindre ørred på fluen.
Lidt sjovere blev det da Henrik Minor Vedel fik et godt hug på X-Streameren. Fighten var dramatisk og intens, men efter nogle minutter lå den smukke hanørred på 63 centimeter sikkert i nettet.
Fik begge et par mindre ørreder mere, inden vi over middag pakkede både og grej sammen og satte kursen sydpå.
Vi kaster med vinden ind mod land og det lave vand.
Så er det lige før at ørreden ligger sikkert i nettet. 
Dagen startede med med det smukkeste efterårsvejr.
Typisk lidt mindre ørred fra fjorden.





