Mere forår...

Mandag den 18. februar 2019.190218 lergrav trout

En af dagens ørreder. En typisk blank vinterørred der tydeligvis er trukket ind i fjorden for at overvintre. 

Mariager Fjord, Lergraven.

Endnu en dag med forårstemperaturer og om formiddagen også sol, gjorde igen valget let. 

Ved parkeringspladsen startede jeg med lidt opsamling af affald, der var heldigvis kun en halv pose. Ud over det sædvandlige skrald, var der også resterne af et garn der svar smidt i kanten. En reen dødsfælde for fugle og pattedyr.

Relativt hurtigt havde jeg et godt nap i X-streameren. En ilter mindre blank havørred viste sig ved en serie spring. Snart kom den dog i nettet, frigjort og genudsat. Næste ørred var ikke til luftture, men derimod dybe rusk. Og ganske rigtigt det var en ca. 60 centimeter ørred der tydeligvis havde været på gydepladsen. Fisken blev frigjort uden at komme fri af vandet. 

Solen og temperaturen har nu varmet så meget, at der på det lave vand er kommet kutlinger og lidt tanglopper. Målte idag temperaturen til gode side af tre grader. 

Sluttede over middag samtidig med at det fra vest trak op med skyer.

190218 lergrav lergrav

Lergraven på fjorden sydside. Nogle der ved hvad der er blevet af husbåden der der har ligget forankret i bunden af bugten vel omkring et årti? 190218 lergrav seagul island

Gråmåger eller Hvidvinget måge? Der er ved at være trængsel og forårsstemning på Mågeøen. 190218 lergrav oldmill

Havnømøllen set fra fjorden sydside.