Stednavne - Hobro

Mariager Fjord stednavne1Kendte og skattede fiskepladser.

Stednavne - Midtfjorden

Mariager Fjord stednavne2Mange fiskepladser og dybt vand!

Stednavne - Hadsund

Mariager Fjord stednavne3Pladser omkring Hadsund

Stednavne - yderfjorden

Mariager Fjord stednavne4Spændende område.

I den nordlige lergrav

Søndag den 24. marts 2024240324 mariager fjord mong larsMariager Fjord, Hadsund: Eftermiddagen bød på byger, faldende vand, svag vind, ørreder og en god rom serveret af Henrik Minor Vedel.

En mager og en blank!

Eftermiddagen bød på snigende skyer, der truende samlede sig over horisonten. Vi slap dog med lette byger, der ikke for alvor udfordrede vores jakker.

Området omkring de tidligere lergrave byder på variationer som skiftende vanddybder og bundforhold.

Med faldende vandstand og en svag brise, der forsigtigt kyssede overfladen, begav vi os ud på fjorden klar til at udforske dens hemmeligheder og mulige overraskelser...

Efter en lille times fiskeri kaldte Henrik Minor Vedel, en vært der sjældens skuffer, os til samling. De små drikke kopper, der er lavet af træ, blev fyldt med en god rom, som varmede krop og sjæl.

Vandet er stadig køligt, og ørrederne, lige så reserverede som altid, holdt sig det meste af tiden skjult i dybet. 

Bonus

Det tog dog ikke lang tid, før jeg mærkede et træk i linen.  En lidt mager ørred på circa 45 centimeter, var faldet for fritelsen. 

Som dagen skred frem,  blev fjorden blank som et spejl. Pludselig viste et par ørreder sig på overfladen, lokkende og forførende. Her var Henrik Minor Vedel på pletten og kunne snart lande og genudsætte en lille blank ørred. 

Bådbygger Lars Andersen måtte nøjes med at fiske efter en ørred, der et par enkelte gange afslørede sin tilstedeværelse ved at bryde overfladen.

En god ørred er bonus. Men det er øjeblikkene, oplevelserne og forbindelsen til naturen, der får mig på vandet flere gange om ugen. .

For hver gang jeg er på fjorden, er det som om, jeg genopdager en del af mig selv - en del, der kun kan forstås i samspil med vandet, vinden og fiskene, der svømmer et eller andet sted under overfladen. 

240324 mariager fjord skrubber

Skeletter af filleterede skrubber lå spredt i området hvor vi søsatte. Flere af fiskene havde rester af rognsækker og jeg tænker at de populære fisk burde få lov at gyde og blive lidt tykkere inden de fanges. En sensommer eller efterårsskrubbe er en herlig spise. 

240324 mariager fjord hadsund

I baggrunden anes Hadsund. 

240324 mariager fjord mong trout

Henrik Minor Vedel fik en mindre blank ørred i nettet.  

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers