Mariager Fjord, Ørnedalen
Fra en skøn maj aften der bød på varieret vejr og vind!
Selv om det ikke blev til fast fisk, var det en smuk aften der på andre måder gav gode oplevelser og lidt frisk luft.
Kort tid efter jeg ankom og fik pakket ud lagde vinden sig. En regnbyge, der netop var passeret fra vest, gav en fantastisk kontrast til den nyudsprugne bøgeskov på fjordens sydside.
Et par småørreder viste sig snart. Mellem brunalgerne, der havde løsnet sig fra bunden og nu drev rundt på overfladen til lidt irrititation, blev der guffet myg og andet spiseligt. Fik flere gange fluen placeret lige omkring fisken uden at den viste den mindste interesse - tørfluerne ligger med garanti i tasken på den næste tur til fjorden!
Snart friskede vinden igen op fra vest og jeg tog turen ned mod bådbroen i Ørnedalsbugten. Endnu et par fisk viste sig... Denne gang blev det til en efterfølger og et enkelt meget forsigtigt hug. Ingen fisk blev som nævnt hængende, så ørrederne har i aften været meget forsigtige, eller jeg har måske fisket med de forkerte fluer?
Nød synet af den store mængder kutlinge og fjordrejer der veltillfredse boltrede sig på det lave vand og pakkede sammen lidt i klokken ni. Det var ved at blive lidt halvkoldt, og det så ud som om en ny alvorlig byge var på vej...
Drilleørreder til tørt
Mariager Fjord
Visninger: 4270