Selvforskyldt/gevinst!

Lørdag den 4. juli 2020.200704 rena holmbo trout

Dagens gevindst var denne utroligt smukke velformede Rena ørred på 62 centimeter. Ørreden tog min "snadreflue", som blandt mange Rhodani døgnfluer blev præsenteret i ørredens fødebane. 

Norge, Rena

Glemte nettet

Søsatte i dag Mosqeetoen i den øvre del af Løpsøen. 

Da jeg over middag satte kursen nordpå og opstrøms var der perioder med vind og ingen overfladefouragernede fisk at se. 

Roede de små 3 kilometer op til "Leopard Broen" uden at se noget, og uden at foretage et eneste kast. Kikkede på fuglene og efter fisk i vandet, og så da også et par ørreder og en enkelt gedde i det lave lidt thefarvede Rena vand. 

Havde medbragt stangen som er monteret med strike-indikator, langt forfang og et par nymfer og begyndt at fiske mens jeg langsomt drev med strømmen. 

Snart forsvandt indikatoren og da fisken snart rullede i overfladen, kunne jeg se det var en stalling, tydeligvis på den gode side af de 50 centimeter. Fik stallingen ind nær båden og opdagede nu, at jeg ikke havde fået nettet med fra bilen. Prøvede at tage fat i forfanget for at trække stalllingen ind og befri den fra min fasanhale/kobbernymfe. Desværre lykkes det ikke og med et slag med halen, blev trækket for meget i mit 0.16 mm forfang, der sprang. Stallingen stod en kort periode med nymfen i munden inden den forsvandt. Godt det er en modhageløs krog!

Skulle der fiskes mere måtte jeg hente nettet!

Knude på fluelinen

Da jeg efter at have hentet nettet i bilen igen roede opstrøms, var der kommet lidt mere gang i overfladeaktiviteten. Klokken var lidt over seks. Der var majfluer, både vulgata og danica på vandet. 

Fandt hurtigt en "interessant" ørred og fik placeret mig for et perfekt kast og præsentation af min French Partridge, der var kommet på forfanget. 

Ørreden ringede/vakkede tre til fem gange hvorefter der var en lille pause. Ventede og fik placeret den store tørflue på en god måde. Ørreden tog fluen voldsomt og satte med det samme ind med et udløb ud mod midten af elven. Her kom så dagens anden selvforkyldte uheld... Havde fået viklet fluelinen så der var opstået en knude. Det gik fint med at trække knude og line gennem de nederste større øjer på fluestangen. Men så gik det galt og jeg kunne intet gøre. De stærke ørred sprang selvfølgelig forfanget!

Flere fisk

Nu med net og en ny forfangspids og flue var jeg på udkik efter flere stallinger og ørreder. På majflue imitiationen fisk jeg kroget og landet et par stykker inden jeg i et roligt bagland så en ørred der foragere voldsom og synligt ved at snadre. De store døgnfluer blev tydeligvis ikke taget....

Fik med største forsigtighed placeret omkring 15 meter fra ørreden. Her kommer mit anker til stor hjælp, og med årerne som stabilisatorer danner Mosqeetoen ingen afslørende bølger, der ellers kan få forsigtige ørreder til at indstille aktiviteten. 

Bandt min "fnadder-flue" på forfanget. 

Det lykkedes! 

Ørreden var stærk, men da der ikke var grøde og andet der kunne genere fighten, entet skønheden efter nogle minutter i nettet....

Overflade aktiviteten ebbede ud ved ti tiden og jeg satte kursen mod bilen godt mæt og træt efter de gode oplevelser.

200704 rena holmbo danica

De store smukke døgnfluer var i dag på vandet og blevet taget af ørreder og stallinger .

200704 rena holmbo

Nedstrøms af den af militæret anlagte "Leopard Bro" er Rena elven præget af opstemningen ved kraftværket nedstrøms.

200704 rena holmbo franch partridge

Klassikeren French Partridge er en af mine favoritter når de store Danica og Vulgata skal imiteres.

200704 rena holmbo fly

Når Bäetis Rhodani og andre højtflydende døgnfluer flyder tæt på overfladen uden at stallingerne og ørrederne viser interesse, men i stedet "snadre" i overfladen, vælger jeg denne simple flue. Den er også effektiv når det gælder helten (sikk).

 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.