Fredag den 24. juli 2020.
Når jeg fisker i Rena foretrækker jeg tørfluen. Men da vinden også i dag piv om ørerne valgte jeg at prøve med nymfe!
Norge, Rena.
Så gik der 4 dejlige uger i det skønne Norge og ved dejlige Rena. Har mødt nye fluefiskere og snakket og hygget med gamle bekendte. Sådan er sommeren og det er dejligt!
Med to belastede nymfer!
Fredag fortsatte som torsdag og ugens andre dage: Masse af vind i dagtimerne, og kun få insekter og synlige ørreder, stallinger og helt til at præsentere for mine tørfluer.
Efter at have brugt dagen på at ryge helt og nyde solen på den dejlige terrasse hvor der er læ for den lidt kølige nordvind, satte jeg sidst på eftermiddagen kursen mod elven og fiskepladserne.
Vinden fortsatte og i stedet for blot at vente og håbe, riggede jeg min #5 stang til med et rigtigt langt forfang og to belastede nymfer.
Udfordringer med grøde
Vandranunkler og andre vandplanter vokser hurtigt i den næringsrige Rena elv. Og når der skal fiskes med nymfe til fisk man ikke kan se, gælder det om at få nymferne til at fiske tæt på bunden i de områder, og det er oftest de lidt dybere, eller strømfyldte strækninger, hvor grøden (vandplanterne) er minimal.
Og for at nymferne fisker effektivt, gælder det lige med tørfluen, at de skal drive naturligt med strømmen.
Udfordringer med vinden
Fandt hurtigt ud af at vinden også gav mig udfordringer ved nymfefiskeriet. Placerede båden og satte kædeankeret på kanten af de strækninger, som jeg ønskede at affiske.
Et er at kaste et par beslastede nymfer bundet på et ekstra langt forfang i frisk vind. Noget andet er affiskningen. Nymferne skal følges på relativ stram flueline uden at deres drev hen over elvbunden og forbi ørreden og stallinger, bliver unaturligt. Også her drillede vinden, bl.a. ved dreje båden i forskellige retninger.
Prøvede lidt forskelligt, men ville ikke tage chancen og drive et langt stræk nedstrøms der ellers kan være givtigt, da jeg i givet fald så skulle ro mod både vind og strøm for at komme retur. Det orkede jeg ikke....
Trods de vanskelige ods lykkedes det at fange og genudsætte to smukke renaørreder.
På vejen retur kikkede jeg forbi min ven Bjarne Fries, der havde valgt at bruge aftenen ved bålet og afvente om der skulle ske lidt på overfladen efter solnedgang.
LÆS MERE OM MIT FISKERI I NORGE...
Kanoen og fiskekajakken er populære fartøjer blandt mange her. Og så er der jo også plads til hunden!
På vandoverfladen er der bølger på grund af vinden og kun få fisk stiger til overfladen.
Først da solen gik ned, aftog den vedvarende nordlige vind.
På vej retur fik jeg hilst på Bjarne Fries, der i stedet for at kæmpe med vinden, valgte at hygge sig ved bålet. Om Bjarne begyndte at fiske efter jeg var holdt, vides ikke...
