Tirsdag den 4. september 2018.
Det blev sidste dag for mine ellers trofaste Simms waders. De har længe været mærket af hård brug.... Baglårene og bagen lækkede lidt. I dag var det fødderne der gav op - RIP!
Randers Fjord, Udbyhøj
Efter et bestyrelsesmøde i AOF Randers satte jeg kursen mod Udbyhøj. Da jeg enkom var der ikke en vind og jeg kunne se at vandet snart skulle til at vende.
Fiskede langs sejlrenden et par kilometer ud af fjorden velvidende, at jeg vil kunne drifte med det stigende vand retur.
Ud over lidt baby hornfisk, havde jeg også en håndfuld mindre ørreder "inde og vende".
Ud over fisk og masser af fugle, havde jeg også fornøjelsen af at møde et par marsvin og en sæl.

Da jeg ankom var det lavvandet og udenfor for havnen skimtes stenrevene der ofte holder et par fisk.
Der var en del babyhornfisk i fjordmundingen. De er næppe klækket i foråret? 
Pollene hvor Randers Fjord og det ferske Gudenå-vand møder det salte Kattegat. 
Den varme sommer og det overophedede vand, har tydeligvis dæmpet ørredernes vækst!
Vadehavsområdet ved udmundingen af Randers Fjord. Hvis ikke der i 60'erne var foretaget en inddæmning ved Overgaard i Mariager Fjord, ville vi have et enestående sammenhængende vadehavsområde helt op til Egense, ved Limfjordens udløb i Kattegat.