Søndag den 26. september 2021.
Randers Fjord: Har igennem livet prøvet mange imprægneringsmidler til mine tørfluer. Her er det hidtil bedste jeg har prøvet!
Med tørflue langs sivkanten
Selv om der i fjorden er rigeligt med kutlinge og fjordrejer, finder jeg engang imellem en flok ørreder der hyggespiser på insekter der blæser ud fra den brede sivbræmme.
På dagens tur fandt jeg en mindre flok ørreder der tydeligvis tog tørt i forskellig størrelse. Oplevede at en mørkvinget sommerfulg og nogle guldmede sammen med dansemyg endte i et par ørredmaver.
Havde som vanligt på denne årstid også medbragt en #6 stang monteret med flydeline og en æske med tørfluer i forskellig størrelse.
Da jeg kunne se, at der udover et par pænere fisk også var flere mindre ørreder i området, valgte jeg at binde en stor modhageløs tørflue på forfanget. De mindre ørreder har svært ved at blive kroget på den store krog, som de lidt større ørreder ikke har problemer med at gabe over.
Lars, der ikke havde medbragt tørfluegrejet og kun havde en I-line, fiskede med streamer og fik da også kroget og genudsat et par mindre ørreder.
Jeg fiskede med tørfluen på stort set samme plads og fik landet og gendudsat 5 ørreder. Havde også en plus 50 cm ørred på tørfluen. Ørreden der efter krogningen var mere i luften end i vandet, blev dog ikke "hængende" længere end et lille minut.
Overgaard vindmøllerne set fra den brede de af Randers Fjord.
Fisketid er også hygge tid og traditionen tro har vi en enkelt pilsner med til pausen.
En af dagens ørrder der ikke kunne modstå min tørflue.